- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
103

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

103

gjeldende, og i denne Forstand ogsaa Synden; men al den
Angst sog Qval, der vil, at Synden ikke maa være kommen
ind i Verden, har sin Grund i en Reflexion, som den første
Kjærlighed ikke kjender. At ville have, at Synden ikke maa
være kommen ind i Verden, er at føre Menneskeheden tilbage
paa det Ufuldkomnere. Synden er indkommen, men idet Jndivi-
« derne have ydmyget sig herunder, staae de høiere end de før stode.

Kirken henvender sig derpaa til den Enkelte og forelæg-
ger ham nogle Spørgsmaal Herved synes atter en Reflexion
at fremkaldes. »Hvortil slige Spørgsmaal, Kjærligheden har
sin Forvisning i sig selv.« Men Kirken spørger jo ikke for
at gjøre vaklende, men for at gjøre fast, og for at lade det,
der allerede er fast, udtale sig. Her møder nu den Vanske-
lighed, at Kirken i-sit Spørgsmaal slet ikke synes at tage
Hensyn til det Erotiske. Den spørger, har Du raadfort Dig
med Gud og Din Samvittighed, dernæst med Venner og Be-
kjendte. Jeg skal her ikke udhæve det saare Gavnlige i, at
Kirken med dyb Alvor spørger saaledes. Kirken er, for at
bruge et Udtryk af Dig, ikke en Kirsten-Giftekniv. Kan det
da forstyrre de Paagjeldende? De have jo ved Tak henført
deres Kjærlighed til Gud, og saaledes raadført dem med ham;
thi det er dog vel og, om end indirecte, en Raadførelse med
Gud, naar jeg takker ham. Naar Kirken nu ikke spørger
dem, om de elske hinanden, saa er det ingenlunde, fordi den
vil tilintetgjøre den jordiske Kjærlighed, men fordi den forud-
sætter den.

Kirken tager derpaa et Løfte. Vi saae i det Foregaa-
ende, hvorledes Kjærligheden ypperligt lader sig optage i en
saadan høiere Concentricitet. Forsættet gjør Jndividet frit,
men jo friere, som alt er udviklet, Jndividet er, desto æsthe-
tisk skjønnere er Ægteskabet.

Saaledes troer jeg, at det har viist sig, at forsaavidt
man søger det Æsthetiske i den første Kjærlighed i dens præ-
sentiske umiddelbare Uendelighed, Ægteskabet maa betragtes
som dennes Forklarelse og er endnu skjønnere end denne.
Dette troer jeg indlyser af det Foregaaende, og i det nær-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free