- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
109

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

109

at kjende det. Der staaer vistnok etsteds i det nye Testa-
ment: al Gave er god naar den modtages med Taknemlig-
hed. De fleste Mennesker ville gjerne være taknemlige, naar
de modtage en god Gave, men de fordre da tillige, at man
skal overlade det til dem at afgjøre, hvilken der er god.
Dette viser det Judskrænkede hos dem ; derimod er hiin an-
den Taknemlighed i Sandhed seierrig og apriorisk, da den
indeholder i sig en evig Sundhed, som end ikke en ond Gave
kan forstyrre, ikke derved, at man veed at holde denne borte,
men ved den Dristighed, det høie personlige Mod, der vover
at takke for den. Saaledes er det ogsaa med Kjærligheden
Her nu at reslektere paa alle de Jeremiader, som Du ugel-
spilagtigt nok altid er ved Haanden med til Opbyggelse for
bekymrede Ægtemænd, det kunde ikke falde mig ind; og jeg
haaber, at Du denne Gang vil betvinge Dig selv, da Du
har med en Ægtemand at gjøre, der slet ikke kan friste Dig
til at have Morskab af at gjøre ham endnu mere forvirret.

Men idet jeg saaledes forfølger Kjærligheden fra dens
kryptogamiske Forborgenhed til dens phanerogame Liv, støder
jeg underveis paa en Vanskelighed, som Du visselig vil sige
har ikke lidet at betyde. Posito jeg sætter, at det lykkedes
mig at overbevise Dig om, at det Religiofe og Ethiske, der
i den ægteskabelige Kjærlighed træder til den første Kjærlig-
hed, ingenlunde forkleinede denne, at Du i Dit inderste Væ-
sen ret dybt overbeviste Dig derom, og nu ingenlunde for-
smaaede et religiøst Udgangspunkt. Du vilde da ene med
hende, Du elskede, ydmyge Dig og Din Kjærlighed under
Gud; Du er virkelig greben og bevæget, pas nu paa, nu
nævner jeg et Ord: Menigheden, og strax, som der staaer i
Visen, forsvinder Alt igjen. At komme ud over Inderlig-
hedens Bestemmelse, det troer jeg aldrig vil lykkes Dig.
»Menigheden, den velsignede Menighed, der tiltrods for sin
Mangfoldighed dog er en moralsk Person; ja havde den endda,
som den har alle en moralsk Persons kjedsommelige Egenska-
ber, tillige den gode, at den kun var eet Hoved paa een
Hals . . . jeg veed vel, hvad jeg skulde gjøre«. Du veed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free