Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
og Lande, da lader det sig ypperligt fremstille i Momentet,
men en Korsdrager, der hver Dag tager sit Kors op, lader
sig aldrig fremstille hverken i Poesi eller Kunst, fordi Pointet
er, at han hver Dag gjør det. Naar jeg vil tænke mig en
Helt, der sætter sit Liv til, saa lader det sig ypperlig con-
centrere i Momentet, derimod ikke det at døe hver Dag, fordi
Hovedsagen er, at det skeer hver Dag. Mod lader sig ypper-
ligt eoncentrere i Momentet, Taalmod ikke, netop fordi Taal-
mod. strider mod Tiden. Du vil sige, at Kunsten dog har
fremstillet Christus som Billede paa Taalmod, som værende al
Verdens Synd, at religiøse Digtninger have concentreret al
Livets Bitterhed i een Kalk og ladet et Individ i eet Moment
udtømme den. Det er sandt; men det er fordi man næsten
rummeligt har concentreret den. Den, der derimod veed lidt
Besked om Taalmod, veed meget godt, at dens egentlige Mod-
sætning ikke er Lidelsens Jntensitct (thi da nærmer det sig
mere til Mod), men Tiden, og at den sande Taalmod er den-
der viser sig stridende mod Tid, eller egentlig er Langmod;
men Langmod lader sig ikke kunstnerisk fremstille, thi dets
Point er ineommensurabelt for Kunst ; det lader sig heller ikke
digte, thi det fordrer Tidens Langvarighed.
Hvad jeg nu her videre vil fremføre, det kan Du ansee
for en stakkels Ægtemands ringe Offer paa Æsthetikens Alter,
og om Du og alle Æsthetikens Præster vil forsmaae det, saa
skal jeg vel vide at trøste mig, og det saa meget mere som
det, jeg bringer, ikke er et Skuebrød, ene spiseligt for Præ-
sterne, men et Hiiusbagerbrød, der som al Huuskost er simpelt
og ukrydret, men sundt og nærende.
Naar man ligesaa meget dialektisk som historisk forfølger
det Æsthetist-Skjønnes Udvikling, vil man finde, at Retningen
i denne Bevægelse er fra Rummets til Tidens Bestemmelser,
og at Kunstens Fuldkommengjorelse afhænger af den sueces-
sive Mulighed af mere og mere at løsrive sig fra Rummet
og bestemme sig hen til Tiden. Heri ligger Overgangen og
Betydningen af Overgangen fra Skulptur til Maleri, saa-
ledes som Schelling tidligt har peget hen herpaa. Musikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
