Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
har Tiden til sit Element, men vinder ingen Bestaaen i den,
dens Betydning er den bestandige Forsvinden i Tiden, den
toner i Tiden, men fortoner sig tillige og har ingen Bestaaen.
Poesien endelig er den fuldkomneste af alle Kunster og derfor
ogsaa den, der meest veed at gjøre Tidens Betydning gjel-
dende. Den behøver ikke i den Forstand at indskrænke sig til
Momentet, som Maleriet gjør det, den forsvinder heller ikke
i den Forstand sporlost som Musikken. Men uagtet dette nød-
sages ogsaa denne, sont vi have seet, til at concentrere sig i
Momentet. Den har derfor sin Grændse, og kan, som ovenfor
viist, ikke fremstille det, hvis Sandhed netop er den timelige
Suceession. Og dog er det, at Tiden bliver gjort gjeldende,
ikke nogen Forkleinelse af det Æsthetiske, tvertimod bliver det
æsthetiske Ideal rigere og syldigere, jo mere dette skeer. Det
Assthetiske altsaa, der bliver ineommensurabelt endog for Poe-
siens Fremstilling, hvorledes lader det sig fremstille? Svar:
derved at det leves. Det faaer derved en Liighed med Musik,
ider blot er, fordi den bestandig gjentages, blot er i Udførel-
sens Øieblik Derfor gjorde jeg i det Foregaaende opmærk-
som paa den fordærvelige Forvexling as det Æsthetiske og det,
som æsthetisk lader sig fremstille i digterisk Reproduktion. Alt,
hvad jeg nemlig her taler om, lader sig visselig æsthetisk
fremstille, men ikke i digterisk Reproduktion, men derved, at
man lever det, i Virkelighedens Liv realiserer det. Saaledes
hæver Æsthetiken sig selv og forsonet sig med Livet; thi som
i een Forstand Poesi og Kunst netop ere en Forsoning med
Livet, saa ere de i en anden Forstand Fjendskab til Livet,
fordi de kun forsone een Side af Sjælen Her er jeg ved
det Høieste i det Æsthetiske. Og i Sandhed, Den der har Yd-
myghed og Mod noktil her at lade sig æsthetisk forklare,
Den der føler sig med som en Person i det Skuespil, Gud-
dommen digter, hvor Digteren og Souffleuren ikke ere for-
skjellige Personer, hvor Jndividet, som den øvede Skuespiller, ·
der har levet sig ind i sin Charakteer og sin Replik, ikke
forstyrres as Souffleuren, men føler, at det, der tilhviskes
ham, er det, han selv vil sige, saa det næsten bliver tvivl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
