Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
til Tid, den ægteskabelige Kjærlighed ogsaa i den almindelige
Mening har.
Dog, der er ogsaa noget Andet i det ægteskabelige Liv,
Du betegner med det Ord: Vane, »dets Eensformighed, dets
totale Mangel paa Begivenhed, dets Bestandighed i en Ind-
holdsløshed, der er Død og værre end Døden.« Du veed, der
gives nervesvage Mennesker, der kunne forstyrres ved den aller-
mindste Larm, som ikke kunne tænke, naar En gaaer sagte over
Gulvet. Har du lagt Mærke til, at der ogsaa gives en anden
Art af Nervesvaghed? Der gives Mennesker, der ere saa svage,
at de behøve dygtig Larm og en adspredende Omgivelse for
at kunne arbeide. Hvoraf kommer dette, uden deraf, at de
ikke have Herredømme over sig selv, blot i omvendt Forstand.
Naar de ere alene, da forsvinde deres Tanker i det Ubestemte;
naar der derimod er Larm og Støi omkring dem, nøder denne
dem til at sætte en Villie imod. See, derfor frygter Du Fred
og Stilhed og Hvile. Du er kun i Dig selv, naar der er
Modstand, men derfor er Du egentlig aldrig i Dig selv, men
bestandig udenfor Dig selv. J det Øieblik nemlig, at Du
assimilerer Dig Modstanden, saa er der atter Stilhed. Dette
tør Du derfor ikke; men saaledes staaer altsaa Du og Mod-
standen ligeoverfor hinanden, og altsaa er Du ikke i Dig selv.
Her gjelder naturligiis det Samme som tidligere om
Tiden. Du er uden for Dig selv, og derfor kan Du ikke
undvære det Andet som Modstand; Du troer, at en urolig
Aand først lever, og alle Erfarne mene, at først en stille Aand
i Sandhed lever; for Dig er et oprørt Hav et Billede paa
Liv, for mig er det stille dybe Vand det. Ofte har jeg siddet
ved et lille rindende Vand. Det er altid det samme, den samme
sagte Melodi, det samme Grønt paa Bunden, der bøier sig
under dets rolige Bølge, de samme Smaa-Dyr, der bevæge
sig dernede, en lille Fisk, der smutter ind under Blomsternes
Skjul, den breder sin Finne ud mod Strømmen, den skjuler
sig under en Steen. Hvor eensformigt, og dog hvor rigt paa
Forandring! Saaledes er det ægteskabelige Huusliv, stille,
beskedent, nynnendez har ikke mange Changements, og dog er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
