Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
værende Aar oplever et erotisk Moment, saa forøges dette
derved, at han erindrer det i det foregaaende Aar o.s.v.
Dette har nu ogsaa paa en skjøn Maade fundet sit Udtryk i
det ægteskabelige Liv. Jeg veed ikke, hvilken Alder Verden
nu befinder sig i, men det veed Du saavel som jeg, at man
pleier at sige, at først kom Guld-Alderen, saa Sølv-Alderen,
saa Kobber-Alderen, saa Jern-Aldereu. J Ægteskabet er det
omvendt, der kommer først Sølvbryllnppet, derpaa Guldbryl-
lnppet. Eller er ikke Erindringen egentlig Pointet i et saadant
Bryllup? og dog erklærer den ægteskabelige Terminologi dem for
endnu skjønnere end det første Bryllup. Dette maa nu ikke mis-
forstaaes, som i Fald det skulde behage Dig at sige, »at saa var det
bedst at lade sig vie paa Vuggen, for strax at kunne begynde med
sit Sølvbryllup, og have Haab om at blive første Opfinder
af en splinterny Terminus i det ægteskabelige Livs Ordbog.«
Du indseer sormodentlig selv, hvori det Usande ligger i Din
Witz« og jeg skal ikke opholde mig videre ved den. Det, jeg
derimod skal erindre om, er, at Jndividerne jo ikke blot leve
i Haabet, de have bestandig Haab og Erindring i hinanden
i den nærværende Tid. Ved det første Bryllup gjør da Haa-
bet samme Virkning, som Erindringen ved det sidste. Haabet
oversvæver det som et Evigheds-Haab, der udfylder Momentet.
Rigtigheden heraf vil Du ogsaa indsee, naar Du betænker, at
hvis man blot giftede sig i Haab om et Sølvbryllup, og alt-
saa haabede og atter haabede i 25 Aar, saa var man, naar det
25de Aar kom, ubeføiet til at holde Sølvbryllup ; thi man havde
jo Jntet at erindre, da Alt var faldet ud fra hinanden iden idelige
Haaben. Det er forøvrigt ofte faldet mig ind, hvoraf det vel
kommer, at efter almindelig Sprogbrug og Tankegang, den
eenlige Stand slet ikke har saadanne Udsigter, at man tvert-
imod snarere gjør det latterligt, naar det lykkes en Peber-
svend at holde Jubilæum. Grunden er vistnok den, at man
i Reglen har antaget, at den eenlige Stand aldrig ret kan
gribe den sande nærværende Tid, der er Eenhed af Haab og
Erindring, og derfor gjerne enten ligger i Haab eller i Erin-
dring. Men dette tyder igjen hen paa det rigtige Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
