Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
den concret i sig selv, og det kan kun skee ved en vilkaarlig
Abstraktion, at Mennesket kan forblive paa dette Punkt. Han
bliver sig selv, ganske den Samme, han var for, indtil den
ubetydeligste Eiendommelighed, og dog bliver han en Anden,
thi Valget gjennemtrænger Alt og forvandler det. Saaledes
er nu hans endelige Personlighed uendeliggjort i det Valg,
hvori han uendeligt vælger sig selv.
Nu eier han da sig selv som sat ved sig selv, det vil
sige, som valgt af sig selv, som fri; men idet han saaledes
eier sig selv, viser der sig en absolut Differents, den mellem
Godt og Ondt. Saalænge han ikke har valgt sig selv, er denne
Differents latent. Hvorledes fremkommer overhovedet Disse-
rentsen mellem Godt og Ondt? Lader den sig tænke, det vil
sige, er den for Tanken? Nei. Herved er jeg atter kommen
paa det Punkt, ved hvilket jeg var i det Foregaaende, hvor-
for det kunde synes, som om Philosophien i Virkeligheden
havde hævet Modsigelses-Grundsætningen, hvilket dog ligger
deri, at den endnu ikke er kommen til den. Saasnart jeg tæn-
ker, forholder jeg mig nødvendig til det, jeg tænker, men
netop derfor er Differentsen mellem Godt og Ondt ikke til.
Tænk hvad Du vil, tænk den abstrakteste af alle Kattegorier,
tænk den concreteste, Du tænker aldrig under Bestemmelsen
af Godt og Ondt, tænk hele Historien, Du tænker Jdeens
nødvendige Bevægelse, men Du tænker aldrig under Bestem-
melsen af Godt og Ondt. Du tænker bestandig relative Dif-
ferentser, aldrig den absolute Differents. Philosophien kan
man derfor gjerne, efter hvad jeg skjønner, give Ret i, at
den ikke kan tænke en absolut Modsigelse, men deraf følger
ingenlunde, at denne ikke er til. Jdet jeg tænker, uendelig-
gjor jeg ogsaa mig selv, men ikke absolut, thi jeg forsvinder
i det Absolute; først idet jeg absolut vælger mig selv, uende-
liggjor jeg mig selv absolut, thi jeg er selv det Absolute, thi
kun mig selv kan jeg vælge absolut, og dette absolute Valg
af mig selv er min Frihed, og kun idet jeg absolut har valgt
mig selv, har jeg sat en absolut Differents, den nemlig mel-
lem Godt og Ondt.
S. Kierkegaard. 11. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
