Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
selv besvangres Jndividet med sig selv og føder sig selv. Det
Selv, Jndividet kjender, er paa eengang det virkelige Selv
og det ideale Selv, som Jndividet har udenfor sig som det
Billede, i hvis Lighed det skal danne sig, og som det dog paa
den anden Side har i sig, da det er det selv. Kun i sig
selv har Jndividet det Formaal, hvorefter han skal stræbe, og
dog har han dette Formaal udenfor sig, idet han stræber
derefter. Troer nemlig Jndividet, at det almene Menneske
ligger udenfor ham, at det udenfra skal komme ham imøde,
saa er han desorienteret, saa har han en abstrakt Forestilling,
og hans Methode bliver altid en abstrakt Tilintetgjørelse af
det oprindelige Selv. Kun i sig selv kan Jndividet faae Op-
lysning om sig selv. Derfor har det ethiske Liv denne Dob-
belthed, at Judividet har sig selv udenfor sig selv i sig selv.
Det thpiske Selv er imidlertid det ufuldkomne Selv, thi det
er kun en Propheti, og derfor ikke det virkelige. Imidlertid
ledsager det ham bestandigt; men jo mere han realiserer det,
jo mere svinder det ind i ham, indtil det tilsidst, istedetfor at
vise sig foran ham, ligger bag ved ham som en afbleget Mu-
lighed. Det gaaer med dette Billede som med Menneskets
Skygge. Om Morgenen kaster Mennesket sin Skygge foran
sig, om Middagen gaaer den næsten ubemærkelig ved Siden
af ham, om Aftenen falder den bag ved ham. Naar Indivi-
det har kjendt sig selv og har valgt sig selv, saa er han
ifærd med at realisere sig selv, men da han frit skal realisere
sig selv, saa maa han vide, hvad det er, han vil realisere.
Det han vil realisere, er da vel sig selv, men det er hans
ideale Selv, som han dog intet andet Steds faaer end i sig
selv. Holder man ikke fast paa, at Judividet har det ideale
Selv i sig selv, saa bliver hans Digten og Tragten abstrakt.
Den, der vil copiere et andet Menneske, og Den, der vil
copiere det normale Menneske, blive, om end paa forskjellig
Maade, begge lige affecteerte.
Det æsthetiske Individ betragter sig selv i sin Concre-
tion og distingverer nu intet et inter. Han seer Noget som
tilfældigt ham tilhørende, Andet som væsentligt. Denne Di-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
