Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
give mig Anledning til, endnu engang at belyse, hvad jeg
siger, at Total-Jndtrykket as Pligten er Hovedsagen, ingen-
lunde Pligtens Mangfoldighed. Gjores denne gjeldende, da
er Jndividet forkleinet og ødelagt. J den Henseende var jeg
nu som Barn lykkelig, thi jeg havde aldrig mange Pligter,
men i Almindelighed kun een, men denne var det ogsaa til
Gavns. Da jeg var bleven to Aar ældre, blev jeg sat i den
lærde Skole. Her begyndte et nyt Liv, men Hoved-Indtrykket
var atter her det Ethiste, om jeg end nød den største Frihed.
Jeg kom mellem de andre Disciple, hørte dem med Forundring
klage over deres Lærer, saae det Vidunderlige skee, at en
Discipel blev taget ud af Skolen, fordi han ikke kunde komme
ud af det med Læreren. Havde jeg ikke fra tidligere Tid
været faa dybt paavirket, havde maaskee en saadan Begiven-
hed virket skadeligt paa mig. Nu var dette-ikke Tilfældet.
Jeg vidste, det var min Opgave at gaae i Skole, i den Skole,
jeg engang var sat i; om saa alt Andet blev forandret, dette
kunde ikke forandres-. Det var ikke blot Frygt for min Faders
Alvor, der bibragte mig denne Forestilling, men det var det
" ophøiede Indtryk af hvad der var et Menneskes Pligt. Om
min Fader var død, om jeg var bleven sat under en Andens
Opsigt, hvem jeg kunde have bevæget til at tage mig ud af
Skolen, jeg havde aldrig vovet det eller ret villet det, det
vilde have været mig, som om min Faders Skygge skulde
kommet og fulgt mig i Skole; thi atter her havde jeg faaet
et uendeligt Indtryk af, hvad der var min Pligt, saa at in-
gen Tid vilde have udslettet Erindringen om, at jeg havde
krænket hans Villie. Forøvrigt nød jeg min Frihed, jeg kjendte
kun een Pligt, den, at passe min Skole, og idenne Henseende
var jeg selv aldeles ansvarlig. Da jeg var sat ind i Skolen,
da de forordnede Skolebøger vare indkjøbte, saa overrakte
min Fader mig dem, og sagde: Wilhelm, Du er, naar
Maaneden er ude, Nr. 3 i Din Classe. Jeg var fri for alt
faderligt Vrøvl. Han spurgte mig aldrig om min Lectie, hørte
mig aldrig i den, saae aldrig mine Stile, erindrede mig al-
drig om, at det nu var Tid at læse, nu Tid at høre op,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
