Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
kom aldrig Disciplens Samvittighed til Hjælp, som man ofte
nok seer det, naar ædle Fædre klappe deres Børn paa Kin-
derne og sige: Du kan vel nok Dine Ting. Skulde jeg ud,
spurgte han først, om jeg havde·Tid, det afgjorde jeg selv,
»ikke han, og hans Spørgsmaal indlod sig aldrig paa Vidt-
løftigheder. At han forøvrigt bekymrede sig meget om, hvad
jeg foretog mig, det troer jeg ganske vist, men han lod mig
aldrig mærke det, for at min Sjæl kunde modnes ved An-
svaret. Her var atter det Samme, jeg havde ikke mange Plig-
ter, og hvor mange Børn forqvakles ikke derved, at man
overvælder dem med et heelt Ceremoniel af Pligter. Jeg fik
saaledes ret dybt et Indtryk af, at der var Noget til, der
hed Pligt, og at denne havde evig Gyldighed. Vi læste imin
Tid latinsk Grammatik med et Fynd og Klem, som man i vor
Tid ikke kjender. Ved denne Underviisning fik jeg et Indtryk,
som paa en anden Maade virkede eensartet hermed paa min
Sjæl. Forsaavidt jeg tør tiltroe mig Evne til at betragte
Noget philosophisk, da skylder jeg den dette Barndommens
Indtryk. Den ubetingede Respect, med hvilken jeg betragtede
Reglen, den Ærbødighed, jeg nærede for den, den Foragt,
med hvilken jeg skuede ned paa det kummerlige Liv, Undta-
gelsen fristede, den i mine Øine retfærdige Maade, paa hvil-
ken denne blev forfulgt i min Stilebog og altid brændemær-
ket, hvad er det Andet end den Distinction, der ligger til
Grund for enhver philosophisk Betragtning? Naar jeg nu
saaledes paavirket betragtede min Fader, da forekom han mig
en Jncarnation af Reglen, hvad der kom andetstedsfra, det
var Undtagelse, forsaavidt det ikke var i Overeensstemmelse ·
med hans Bud. Naar jeg betragtede hiin Meddiscipel, faa
følte jeg, at det maatte være Undtagelse, der ikke var værd
at agte paa, og det saameget mere som de mange Ophævel-
ser, der gjordes med ham, tilstrækkelig viste, at han var Und-
tagelse. Den barnagtige Rigorisme, hvormed jeg dengang ad-
skilte mellem Regel og Undtagelse, saavel iGrammatiken som
i Livet, er vel bleven formildet, men endnu bestandig har jeg
Adskillelsen i mig, jeg veed at kalde den frem, især naar jeg
197
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
