Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
8 Aar blive et forfaldent Menneske. Det forekommer ham, at
Stykket burde ikke blive et Lystspil, men en Tragedie. Han
finder, at det er uretfærdigt af Digteren at lade Emmeline
saa letsindigt finde sig i sin Misforstaaelse, letsindigt tilgive
Rinville, at han har bedraget hende, letsindigt glemme
Charles, og saaledes letsindigt drive Spot med sine egne
Følelser, letsindigt bygge hele sin Fremtid paa sin egen Let-
sindighed, paa Rinvilles Letsindighed, paa Charles’s Let-
siudighed. Han kan vel finde den oprindelige Emmeline senti-
meutal og overspændt; men den forbedrede Emmeline, den
klogtige «e«r dog i hans Øine et langt ringere Væsen end hiin
første i al hendes Ufuldkommenhed Han finder det uforsvar-
ligt af Digteren, saaledes at fremstille Kjærligheden som en
Narrestreg, man kan bruge 8 Aar til at leve sig ind i og
en halv Time til at vende op og ned paa, uden at denne
Forandring efterlader noget Indtryk. Han glædede sig over
at bemærke, at det just ikke var de Mennesker, han agtede
meest, der især loe ad saadanne Stykker. Et Øieblik har Spot-
ten iisnet ham hans Blod, men han fornemmer atter Følelsernes
Væld oprinde. i sit Bryst, han har forvisser sig om, at denne
Pulsaare er Sjælens Livs-Princip, og at Den, der overskjærer
den, er død og behøver ikke at lade sig begrave. Han har en
kort Tid ladet sig dysse af den Mistillid til Livet, der vil
lære ham, at Alt er forgjængeligt, at Tiden forandret Alt,
at man Jntet tør bygge paa, og derfor aldrig fatte en Plan
for hele sit Liv. Ladheden i ham og Feigheden fandt denne
Tale ret antagelig, det var en magelig Dragt at ifore sig og
i Menneskenes Øine ikke uklædelig. Dog, han har taget denne
Tale skarpt i Øiesyn, han har seet Hykleren, seet Nydelsessygen,
der kom i ydmyg Dragt, Rovdyret, der kom i Faareklæder,
og han har lært at foragte denne Tale. Han har indseet, at
det var en Fornærmelse og altsaa uskjønt, at ville elske et
Menneske efter det Dunkle i hans Væsen, men ikke efter det
Bevidste, at ville elske saaledes, at han kunde tænke sig en
Mulighed af, at denne Kjærlighed kunde høre op, og at han
da turde sige: jeg kan Intet gjøre derfor, Følelsen staaer ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>