- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
325

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

325

i et Menneskes Magt. Han har indseet, at det var en For-
nærmelse og altsaa uskjont at ville elske med een Side af
Sjælen, men ikke med den hele; at gjøre sin Kjærlighed til
et Moment, og dog tage en Andens hele Kjærlighed, at ville
være til en vis Grad en Gaade og en Hemmelighed Han
har indseet, at det vilde være uskjønt, om han havde hundrede
Arme, saa han paa eengang kunde omfavne Mange, han har
kun een Favn og ønsker kun Een, han kan omfavne. Han har
indseet, at det var en Fornærmelse at ville knytte sig til et
andet Menneske saaledes, som man knytter sig til endelige og
tilfældige Ting, betingelsesviis, for at man, om der bagefter
skulde vise sig Besværligheder, kunde gjøre det om igjen. Han
troer ikke, at det er muligt, at Den,.han elsker, kan forandres-,
uden til det Bedre, og skulde det skee, da troer han paa For-
holdets Magt til at gjøre Alt godt igjen. Han erkjender, at
hvad Kjærligheden fordrer, er som Tempelskatten, en hellig
Afgift, der betales i en egen Myntsort, og at man ikke mod-
tager al Verdens Rigdom som Vederlag for den ubetydeligste
Fordring, naar Præget er falskt.

Du seer, vor Helt er paa gode Veie, han har tabt Troen
paa Æsthetikernes forhærdede Forstandighed og paa deres
Overtro paa dunkle Følelser, der skulde være for zarte til at
kunne udtrykkes som Pligt. Han har taget til Takke med
Ethikerens Forklaring, at det er ethvert Menneskes Pligt at
gifte sig; han har forstaaet dette rigtigt, at nemlig vel ikke
Den synder, der ikke gifter sig, uden forsaavidt han selv er
Skyld deri, thi da forsynder han sig mod det Almeen-Men-
neskelige, der ogsaa er sat ham som en Opgave, der skal reali-
seres, men at Den, der gifter sig, realiserer det Almene.
Videre kan Ethikeren ikke bringe ham, thi det Ethiske er, som
sagt, altid abstrakt, det kan kun sige ham det Almene. Det
kan saaledes her ingenlunde sige ham, med hvem han skal
gifte sig. Dertil vilde nemlig fordres et nøiagtigt Kjendskab til det
hele LEfthetiske i ham, men det har Ethikeren ikke, og om han
end havde det, saa vilde han dog vel vogte sig for at tilintet-
gjøre sine egne Theorier ved at paatage sig Valget for ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free