- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
330

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

330

nævnelse, synes Dig ikke et Mod, der tør troe at forvandle
en almindelig Pige til et Underbarn, at være et sandt Helte-
mod? — takker især sin Kone for, at Tiden har faaet en
saa skjøn Betydning for ham, og forsaavidt tilskriver han det
igjen til en vis Grad Ægteskabet, og deri er han og jeg, vi
to Ægtemænd, aldeles enige. Dersom han havde faaet hiin
Nymphe fra Skoven, og ikke havde giftet sig, saa var han
bange for, at deres Kjærlighed vilde blusset op i enkelte
skjønne Øieblikke, der vilde have efterladt matte Mellemrum.
De vilde da maaskee kun have ønsket at see hinanden, naar
Synet ret kunde blive betydningsfuldt; slog dette nogle Gange
feil for dem, saa er han bange for, at det hele Forhold efter-
haanden havde opløst sig i et Intet. Det ydmyge Ægteskab der-
imod, der gjorde det til Pligt for·dem, daglig at see hinan-
den, baade naar de vare rige og naar de vare fattige, havde
udbredt en Ligelighed og Jcevnhed over det hele Forhold, der
gjør ham det i saa høi Grad lifligt. Det prosaiske Ægteskab
havde i sit ringe Jncognito skjult en Digter, der ikke blot
forklarede Livet ved enkelte Leiligheder, men altid var ved
Haanden og med sine Toner gjennembævede selv de fattigere
Timer.

Min Helts Mening om Ægteskabet i denne Henseende
deler jeg ganske, og det viser her ret sit Fortrin, ikke blot
for det eensomme Liv, men ogsaa for enhver blot erotisk For-
bindelse. Det Sidste har min nye Ven jo i dette Øieblik ud-
viklet, jeg vil derfor blot med et Par Ord udhæve det Første.
Man være saa godt et Hoved man være vil, man være flittig,
man være begeistret for en Idee, der kommer dog Øieblikke,
hvor Tiden bliver lidt lang. Du spotter saa ofte over det andet
Kjøn, jeg har ofte nok formanet Dig til at lade det være ;
ansee en ung Pige for et saa ufuldkomment Væsen som Du
vil, jeg gad dog sige til Dig: min gode Viis-mand, gak til
Myren og bliv viis, lær af en Pige at faae Tiden til at
gaae, thi heri er hun en født Virtuos. Hun har maaskee ikke
den Forestilling om strængt og vedholdende Arbeide, som en
Mand har, men hun er aldrig ledig, altid beskjeftiget, Tiden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free