- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
331

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

831

hende aldrig lang. Jeg kan herom tale as Erfaring. Under-
tiden hænder det mig, nu vel sjeldnere — thi jeg stræber at
modarbeide det, da jeg antager det for en Ægtemands Pligt
at bestræbe sig for nogenlunde at være jævnaldrende med sin
Kone, —- undertiden hænder det mig, at jeg sidder og synker
sammen i mig selv. Jeg har besørget mit Arbeide, jeg har
ingen Lyst til nogen Adspredelse, noget Melancholsk i mit
Temperament faaer Overhaand over mig ; jeg bliver mange
mange Aar ældre end jeg virkelig er, jeg bliver næsten frem-
med for mit huuslige Liv, jeg kan godt see, det er smukt,
men jeg seer paa det med andre Øine end ellers-; det er mig
som var jeg selv en gammel Mand, min Kone en yngre Sø-
ster til mig, der var lykkelig gift, i hvis Huus jeg nu sad.
J saadanne Timer er det ikke langtfra, at Tiden begynder at
blive mig lang. Hvis nu min Kone var en Mand, saa vilde
det maaskee gaae hende ligesom mig, og vi gik maaskee begge
istaa; men hun er en Qvinde og i god Forstaaelse med Ti-
den. Er det en Fuldkommenhed hos en Qvinde, denne hem-
melige Rapport, hun staaer i til Tiden, er det en Ufuldkom-
menhed, er det fordi hun er etsmere jordisk Væsen end Man-
den, eller fordi hun mere har Evigheden i sig? — Svar Du,
Du er jo et philosophisk Hoved. Naar jeg da sidder saaledes
forladt og tabt, og jeg nu seer paa min Kone, let og ung-
dommelig gaaer hun omkring i Stuen, altid beskjeftiget, altid
har hun Noget at tage vare paa, saa følger mit Øie uvilkaarligt
hendes Bevægelser, jeg deeltager med i Alt hvad hun fore-
tager sig, og det ender da med, at jeg atter finder mig ind i Ti-
den, at Tiden atter faaer Betydning for mig, at Øieblikket
atter iler. Hvad det er, hun foretager sig, ja det skal jeg
virkelig ikke med min bedste Villie kunne sige, ikke om det
skulde koste mig Livet, det bliver mig en Gaade. Hvad det er
at arbeide langt ud paa Natten, at være saa træt, at jeg
næsten ikke kan staae op fra Stolen, hvad det er at tænke,
hvad det er at være saa aldeles tom paa Tanker, at det ikke
er mig muligt at faae det Mindste i mit Hoved, det veed jeg,
hvad det er at dovne, veed jeg ogsaa, men den Maade at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free