Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
saa ophøiet Forestilling om en Forbons Skjønhed som en
saadan Qvinde!
Dog jeg sidder her og prædiker, og glemmer hvad jeg
egentlig skulde tale om, glemmer, at det er Dig, jeg skal tale
til. Det kommer af, at jeg reent havde glemt Dig over min
nye Ven. Seer Du, med ham vil jeg gjerne tale om Sligt;
deels er han nemlig ingen Spotter, deels er han Ægtemand,
og kun Den, der har Øie for Ægteskabets Skjønhed, vil ogsaa
kunne see det Sande i mine Yttringer.
Jeg vender da tilbage til vor Helt. Denne Titel for-
tjener han viftnok, imidlertid vil jeg dog for Fremtiden ikke
mere bruge den om ham, men foretrække en anden Benævnelse,
der er mig kjærere, idet jeg af et oprigtigt Hjerte kalder ham
min Ven, saaledes som jeg med Glæde kalder mig hans. Du
seer, at hans Liv har forsynet ham med »den Overflødigheds-
Artikel, der kaldes en Ven.« .Du troede maaskee, at jeg med
Taushed vilde have forbigaaet Venskabet og dets ethiske Gyl-
dighed, eller rettere, at det var mig en Umulighed at komme
til at tale om Venskabet, da det slet ingen ethisk Betydning
har, men aldeles falder ind under æsthetiske Bestemmelser.
Det forundrer Dig maaskee, at jeg, forsaavidt jeg vilde om-
tale det, først omtaler det her; thi Venskabet er jo Ung-
dommens første Drøm, det er netop i den tidlige Ungdom,
at Sjælen er saa blød og begeistret, at den søger det. Det
vilde da have været mere i sin Orden at tale om Venskabet,
førend jeg lod min Ben indtræde i den hellige Ægteftand.
Jeg kunde svare, at det i Henseende til min Ben havde truffet
sig underligt, at han egentlig ikke havde følt sig draget til
noget Menneske i den Grad, før han blev gift, at han turde
betegne deres Forhold som Venskab; jeg kunde tilføie, at det
var mig ret kjært, fordi jeg vilde afhandle Venskabet tilsidst,
fordi jeg ikke antager, at det Ethiske deri i samme Forstand
har Gyldighed som i Ægteskabet, og jeg netop deri seer dets
Ufuldkommenhed Dette Svar kunde synes utilstrækkeligt, sor-
saavidt detlod sig tænke, at det var en abnorm Tilfældighed hos
min Ven, jeg er derfor villig til at dvæle lidt omhyggeligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>