Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
derved. Du er jo Iagttager, Du vil derfor give mig Ret i
den ·Observation, at en kjendelig Jndividualitets-Forskjel be-
tegnes derved, om Perioden for Ens Venskab falder i den
meget tidlige Ungdom eller først i en sildigere Alder. De
flygtigere Naturer have ikke Vanskelighed ved at finde dem
tilrette i dem selv, deres Selv er strax fra Begyndelsen af
en courant Mynt, og nu indtræder da den Omsætning, man
kalder Venskab. De dybere Naturer have ikke saa let ved at
finde dem selv, og saa længe de ikke have fundet deres Selv,
kunne de ikke ønske, at Nogen tilbyder dem et Venskab, de ikke
kunne give Vederlag for. Saadanne Naturer ere deels for-
dybede i dem selv, deels Iagttagere, men en Iagttager er
ingen Ven. Forsaavidt lod det sig da forklare, om det var
gaaet min Ven ligesaa. Det var ikke noget Abnormt, ei heller
et Tegn paa hans Ufuldkommenhed Dog, han har jo giftet
sig. Nu bliver Spørgsmaalet om det ikke var noget Abnormt,
at Venskabet først viste sig bag efter; thi i det Foregaaende
bleve vi jo kun enige om, at det var i sin Orden, at Ven-
skabet indtraadte i en ældre Alder, men vi talte ikke om dets
Forhold til Ægteskabet Lad os her atter benytte Din og
min Iagttagelse. Vi maae da tage Forholdet til det andet
Kjøn med i Overveielse. Dem, der i en meget ung Alder søge
Venskabs-Forholdet, hænder det ikke sjeldent, at, naar Elskoven
begynder at gjøre sig gjeldende, Venskabet aldeles blegner.
De finde, at Venskabet var en ufuldkomnere Form, bryde de
tidligere Forhold og samle hele deres Sjæl udelukkende paa
Ægteskabet Omvendt gaaer det Andre. De, der for tidlig
smagte Elskovens Sødme, i Ungdommens Ruus nød dens
Glæden de fik maaskee en feilagtig Anskuelse af det andet
Kjøn. De bleve maaskee uretfærdige mod det andet Kjøn. De
kjøbte maaskee ved deres Letsindighed dyre Erfaringer, troede
maaskee paa Følelser hos sig selv, der viste sig, ikke at have
Bestandighed; eller troede paa Følelser hos Andre, der for-
svandt som en Drøm. De opgave da Elskoven, den var dem
baade for Meget og for Lidet, thi de vare komne i Berøring
med det Dialektiske i Elskoven, uden at kunne løse det. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
