Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
Saa er da det, at vi mod Gud altid have Uret, en op-
byggelig Tanke, det er opbyggeligt, at vi have Uret, opbygge-
ligt, at vi altid have det. Den viser sin opbyggende Kraft
paa en dobbelt Maade, deels derved, at den standser Tvivlen
og beroliger Tvivlens Bekymring, deels derved, at den op-
muntrer til Handling.
Du mindes vel endnu, min Tilhører, en Viisdom, der
i det Foregaaende blev betegnet? Den saae saa trofast og
paalidelig ud, den forklarede Alt saa let, den var villigtil at
frelse ethvert Menneske gjennem Livet, uanfcegtet af Tvivlens
Storme. Man gjør hvad man kan, tilraabte den den Raad-
vilde. Og det er jo unegteligt, naar man blot gjør det, saa
er man hjulpen. Videre havde den ikke at sige, den forsvandt
som en Drøm, eller den blev en eensformig Gjentagelse i den
Tvivlendes Øre. Naar han da vilde bruge den, da viste det sig,
at han ikke kunde bruge den, at den hildede ham i en Snare af
Vanskeligheder- Han kunde ikke faae Tid til at overveie, hvad han
kunde gjøre, thi han skulde jo paa samme Tid gjøre hvad han kunde
gjore. Eller fik han Tid til at overveie, saa gav Prøvelsen ham et
Mere eller Mindre, en Tilnærmelse men aldrig noget Udtøm-
mende. Hvorledes skulde ogsaa et Menneske kunne udmaale sit For-
hold til Gud ved et Mere eller et Mindre, eller ved en Tilnær-
melsens Bestemmelse? Han forvissede sig da om, at denne Viis-
dom var en forrædersk Ven, der under Skin af at hjælpe
ham indviklede ham i Tvivl, ængstede ham ind i et vedvarende
Kredsløb as Forvirring. Hvad der før havde været ham dun-
kelt, men ikke bekymret ham, det blev ham nu ikke mere klart,
men hans Sind ængstet i Tvivl og bekymret. Kun i et uen-
deligt Forhold til Gud kunde Tvivlen beroliges; kun i et
uendeligt frit Forhold til Gud kunde hans Bekymring for-
vandles til Glæde. J et uendeligt Forhold er han til Gud, naar
han erkjender, at Gud altid har Ret, i et uendeligt frit Forhold,
naar han erkjender, at han altid har Uret. Saa er da Tviv-
len standset; thi Tvivlens Bevægelse laae netop deri, at han
det ene Øieblik skulde have Ret, i det andet Øieblik Uret,
til en vis Grad have Ret, til en vis Grad Uret, og dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
