Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
skulde betegne hans Forhold til Gud; men et saadant For-
hold til Gud er intet Forhold, og dette var Tvivlens Næring
J sit Forhold til et andet Menneske var det vel muligt, at
han deels kunde have Uret, deels Ret, til en vis Grad Uret,
til en vis Grad Ret, fordi han selv og ethvert Menneske er
en Endelighed og deres Forhold et endeligt Forhold, der ligger
i et Mere eller Mindre. Saalænge derfor Tvivlen vilde gjøre
det uendelige Forhold endeligt, og saalænge Viisdommen vilde
udfylde det uendelige Forhold med Endelighed, saa længe blev
han i Tvivlen. Hver Gang da Tvivlen vil ængste ham med
det Enkelte, vil lære ham, at han lider for meget eller prøves
over Kræfter, da glemmer han det Endelige i det Uendelige,
at han altid har Uret. Hver Gang Tvivlens Bekymring vil
gjøre ham sørgmodig, da opløftet han sig over det Endelige
i det Uendelige; thi det, at han altid har Uret, er den Vinge,
paa hvilken han svinger sig over Endeligheden, det er den
Længsel, med hvilken han søger Gud, det er den Kjærlighed,
i hvilken han finder Gud.
Mod Gud have vi da altid Uret. Men er denne Tanke
ikke bedøvende, er den ikke, hvor opbyggelig den end kan være,
farlig for Mennesket, dysfer den ham ikke i en Søvn, i hvilken
han drømmer om et Forhold til Gud, der dog intet virkeligt
Forhold er, fortærer den ikke Villiens Kraft og Forsættets
Styrke? Ingenlunde! Eller var det Menneske, der ønskede,
mod et andet Menneske altid at have Uret, var han sløv og
uvirksom, gjorde han ikke Alt hvad der stod i hans Magt
for at have Ret, og dog ønskede han kun at have Uret? Og
skulde da den Tanke, at vi mod Gud altid have Uret, ikke
være begeistrende, thi hvad udtrykker den Andet end, at Guds
Kjærlighed altid er større end vor Kjærlighed? Gjør denne
Tanke ham ikke glad til at handle, thi naar han tvivler, da
har han ingen Kraft til at handle, gjør den ham ikke bræn-
dende i Aanden, thi naar han endeligt beregner, da udslukkes
Aandens Jld? Om da Dit eneste Ønske blev Dig negtet, min
Tilhører, Du er dog glad, Du siger ikke: Gud har altid Ret,
thi deri er ingen Glæde; Du siger: mod Gud har jeg altid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
