Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Han fornam vel, at Tvivlen gjorde ham ikke lykkelig, hvorfor
da betroe Andre, hvad der vil gjøre dem ligesaa ulykkelige.
Og hvad vinder han ved denne Meddelelse? Han taber sig selv,
og gjør Andre ulykkelige. Han taber sig selv, istedensor, at han
maaskee ved at tie havde fundet Hvile, idet han foretrak stille
at bære sin eensomme Smerte for det at blive høirøstet, at blive
vigtig i Menneskers Øine ved at beile med til den Ære og Ud-
mærkelse, som saa Mange attraae, —- at tvivle eller dog at have
tvivlet. Tvivlen er en dyb og underfundig Lidenskab, men den,
hvis Sjæl den ikke greb saa inderligt, at han blev stum, han til-
lyver sig blot denne Lidenskabz hvad han siger, er derfor ikke
blot Usandhed i og for sig, men fremfor Alt i hans Mund. See
derfor agte vi ham ikke.
Troens Forventning er da Seier. Den Tvivl, der kom-
mer udenfra, forstyrrer den ikke; thi den beskæmmer sig selv
ved at tale. Dog Tvivlen er trædsk, ad sine skjulte Veie sniger
den sig om et Menneske, og naar Troen forventer Seier, da
hvidsker den, at denne Forventning er en Skuffelse. ,,En For-
ventning, hvilken man ikke bestemmer Tid og Sted, er kun
en Skuffelse; saaledes kan man altid blive ved at vente; en
saadan Forventning er en Kreds, i hvilken Sjælen er tryllet
ind, hvoraf den ikke kan slippe ud.« Vistnok er Sjælen i Troens
Forventning hindret fra ligesom at falde ud fra sig selv i det
Mangfoldige; den bliver i sig selv; men det var vel det største
Onde, der kunde vederfares et Menneske, om den slap ud af
dette Kredsløb Deraf følger dog ingenlunde, at Troens For-
ventning er en Skuffelse. Ja den, der forventer noget Enkelt,
hans Forventning kan blive skuffet, men saaledes gaaer det ikke
den Troende. Naar Verden begynder sin skarpe Prøvelse, naar
Livets Storme knække Ungdommens frodige Forventning, naar
Tilværelsen, der syntes saa kjærlig og mild, forvandler sig til
en ubarmhjertig Eiermand, der fordrer Alt tilbage, Alt, hvad
den gav saaledes, at den kan tage det, da seer den Troende
vel med Veemod og Smerte paa sig og paa Livet, men han
siger dog: der er en Forventning, som al Verden ikke kan tage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
