Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
fra mig, det er Troens Forventning, og denne er Seier. Jeg
er ikke skuffet; thi hvad Verden syntes at love mig, det har jeg
dog ikke troet, at den skulde holde; min Forventning var ikke
til Verden, men til Gud. Denne Forventning er ikke skuffet;
selv i dette Øieblik fornemmer jeg dens Seier herligere og gla-
dere end alle Tabenes Smerte. Tabte jeg denne Forventning,
da svar Alt tabt. Endnu har jeg seiret, seiret ved min Forvent-
ning, og min Forventning er Seier.
Var det ikke saaledes Tilfælde i Livet? Dersom der var
et Menneske, til hvem Du følte Dig saa stærkt hendragen, at
Du turde sige: jeg troer ham, ikke sandt, naar da Alt gik efter
Ønske, eller om ikke ganske efter Ønske dog saaledes, at Du let
kunde bringe det i Overeensstemmelse med Dine Forestillinger,
da troede Du ham saaledes, som ogsaa Andre troede ham; men
naar det Uforklarlige skete, det Ubegribelige, da faldt de Andre
fra, eller rettere (lader os ikke forvirre Sproget) da vise de, »at
de aldrig havde troet ham. Ikke saaledes Du. Du fornam, at
det ikke var paa den Omstændighed, Du havde begrundet Din
Tro, at Du kunde forklare, hvad der skete; thi da var den jo
begrundet paa Din Indsigt, og langtfra at være Hengivelse,
snarere Selvtillid. Du syntes, at det vilde være en Skjendsel
for Dig om Du slap den; thi som Du havde formeent, at disse
Ord i Din Mund: jeg troer ham, havde noget Andet at betyde
end naar de Andre sagde dem, saaledes følte Du, at Foran-
dringen umuligen kunde bringe Dig til at gjøre det Samme
som de Andre, medmindre Din Tro oprindelig ikke havde havt
mere at betyde. Du vedblev da at troe. Dog gjorde Du maa-
skee urigtigt deriz ikke i at troe, ikke i at troe saaledes, men i at
troe et Menneske saaledes. Maaskee var det Uforklarlige let for-
klaret; maaskee var der en sørgelig Vished, der vidnede saa stærkt,
at Din Tro kun blev en skjøn Indbildning, Du hellere burde
opgive. Vi vide det ikke. Dog dette vide vi, at hvis Du over denne
Tro glemte, at der var en høiere Tro, da var den, trods sin Skjøn-
hed, dog kun til Din Fortabelse. Dersom Du derimod troede
Gud, hvorledes skulde da Din Tro nogensinde blive forvandlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>