Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
llL
Det var en aarle Morgen, Abraham stod tidlig op; han
kyssede Sara, den unge Moder, og Sara kyssede Isaak, hendes
Lyst, hendes Glæde i alle Tider. Og Abraham reed tankefuld
hen ad Veien, han tænkte paa Hagar og Sønnen, som han
jog ud iOrkenen Han besteg Morijabjerget, han drog Kniven.
Det var en stille Aften, da reed Abraham ene ud, og han ·
reed til Morijabjergetz han kastede sig paa sit Aasyn, han bad
Gud at tilgive ham hans Synd, at han havde villet offre Jsaak,.
at Faderen havde glemt sin Pligt mod Sønnen Han reed oftere
sin eensomme Vei, men han fandt ikke Ro. Han kunde ikke be-
gribe, at det var en Synd, at han havde villet offre Gud det
Bedste, han eiede, det, hvorfor han gjerne selv havde ladet sit
Liv mange Gange; og hvis det var en Synd, hvis han ikke havde
elsket Jsaak saaledes, da kunde han ikke forstaae, at den kunde
tilgives; thi hvilken Synd var forfærdeligere?
Di-
Naar Barnet skal vænnes fra; da er ei heller Moderen uden
Sorg, at hun og Barnet mere og mere skilles ad; at Barnet,
der først laae under hendes Hjerte, senere dog hvilede ved hen-
des Bryst, ikke skal være saa nær mere. Saa sørge de sammen
den korte Sorg. Held den, der beholdt Barnet saa nær, og ikke
behøvede at sørge mere!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
