Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Uf.
Det var en aarle Morgen, Alt var beredt til Reisen i Abra-
hams Huus-. Han tog Afsked med Sara, og Elieser den troe
Tjener fulgte ham ud ad Veien, indtil han atter vendte tilbage.
De rede eendrægtigen sammen, Abraham og Isaak, indtil de
kom til Morijabjerget. Men Abraham beredte Alt til Offret,
rolig og mild, men idet han vendte sig bort og drog Kniven,
da saae Isaak, at Abrahams Venstre knyttede sig i Fortvivlelse,
at der gik en Skjælven igjennem hans Legeme — men Abra-
ham drog Kniven.
Da vendte de atter hjem, og Sara ilede dem imøde, men
Jsaak havde tabt Troen. Der er i Verden aldrig sagt et Ord
derom, og Jsaak talte aldrig til noget Menneske, om hvad han
havde seet, og Abraham anede ikke, at Nogen havde seet det.
s:
skc sk-
Naar Barnet skal vænnes fra, da har Moderen den stær-
kere Føde ved Haanden, at Barnet ikke skal omkomme. Held
den, der har den stærkere Føde ved Haanden!
Saaledes og paa mange lignende Maader tænkte hiin
Mand, om hvilken vi tale, over denne Begivenhed. Hver Gang
han da efter en Vandring til Morija-Bjerget vendte hjem, da
sank han sammen af Træthed, han foldede sine Hænder og
sagde: ,,Jngen var dog stor som Abraham, hvo er istand til at
forstaae ham?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
