Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
en saadan, da vil jeg haabe, at jeg idetmindste har Oprigtighed
til at sige, denne Tanke frygter jeg, den oprører noget Andet i
mig og derfor vil jeg ikke tænke den, gjør jeg Uret dermed, saa
vil Straffen vel ikke udeblive. Hvis jeg havde erkjendt det for
Sandhedens Dom, at Abraham var en Morder, da veed jeg ikke,
om jeg havde kunnet bringe min Pietet for ham til Taushed.
Havde jeg imidlertid tænkt det, saa havde jeg formodentlig tiet
dermed; thi i slige Tanker skal man ikke indvie Andre. Men Abra-
ham er intet Blendværk, han har ikke sovet sig til sin Navnkun-
dighed, han skylder den ikke en Lune af Skjebnen.
Kan man da uforbeholdent tale om Abraham, uden at
løbe Fare for, at en Enkelt gaaer hen i Forvildelse og gjør lige-
saa? Tør jeg det ikke, faa vil jeg reent tie om Abraham, og frem-
for Alt vil jeg ikke nedsætte ham saaledes, at han netop derved
bliver en Snare for de Svage. Gjør man nemlig Troen til Alt
o: til det, den er, saa tænker jeg vel, man tør tale uden Fare
derom i vor Tid, der neppe extravagerer i Troen, og det er kun
ved Troen man faaer Lighed med Abraham, ikke ved Mordet.
Gjør man Kjærligheden til en flygtig Stemning, en vellystig Rø-
relse i et Menneske, saa lægger man kun Snarer for den Svage,
naar man vil tale om Kjærlighedens Bedrifter. En forbigaaende
Bevægelse har vel Enhver, men hvis derfor Enhver vilde gjøre
det Forfærdelige, som Kjærligheden har helliget som udødelig
Bedrift, da er Alt tabt, baade Bedriften og den Forvildede.
Der lod sig da vel tale om Abraham; thi det Store kan aldrig
skade, naar det opfattes i sin Storhed; det er som et tvecegget
Sværd, der dræber og frelser. Hvis Loddet faldt paa mig at
tale derom, da vilde jeg begynde med at vise, hvilken from og
gudfrygtig Mand Abraham var, værdig at kaldes Guds Udvalgte.
Kun en Saadan paalægges en saadan Prøve; men hvo er en
Saadan? Dernæst vilde jeg skildre, hvorledes Abraham elskede
Isaak. Til den Ende vilde jeg bede alle gode Aander staae mig
bi, at min Tale maatte blive glødende som Faderkjærligheden
er det. Jeg haaber da at skulle skildre den saaledes, at der ikke
blev mangen Fader i Kongens Riger og Lande, der turde paa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
