Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
staae, at han elskede saaledes. Men elskede han ikke som Abraham,·
saa var jo enhver Tanke om at offre Jsaak en Anfægtelse Dette-
kunde man allerede tale adskillige Søndage om, man behøver-
jo ikke at forhaste sig. Følgen vilde da blive, hvis der blev talet-
retteligen, at en Deel Fædre slet ikke vilde forlange at høre mere,
men indtil videre være glade ved, om det virkelig lykkedes dem
at elske saaledes, som Abraham elskede. Var der da Een, som,
efter at have hørt det Store, men ogsaa det Forfærdelige i Abra-
hams Daad, vovede at gaae frem ad Veien; da vilde jeg sadle
min Hest og ride med ham. Paa hver Station, indtil vi kom
til Morija-Bjerget, vilde jeg forklare ham, at han endnu kunde
vende om, kunde angre den Misforstaaelse, at han var kaldet til-
at forsøges i saadan Strid, kunde bekjende, at han manglede
Mod, saa Gud selv maatte tage Jsaak, hvis han vilde have ham-
Det er min Overbevisning, at et saadant Menneske ikke er for-
skudt, at han kan blive salig med alle Andre, men i Tiden bliver
han det ikke. Vilde man, selv i de mest troende Tider, ikke dømme
saaledes om et saadant Menneske? Jeg har kjendt et Menneske,·
der engang kunde have frelst mit Liv, hvis han havde været høi-
modig. Han sagde ligefrem: ,,jeg seer nok, hvad jeg kunde gjøre;
men jeg vover det ikke, jeg frygter, at jeg senere skal mangle-
Kraft, at jeg skal fortryde det.« Han var ikke høimodig, men hvo
vilde dog derfor ikke vedblive at elske ham?
Naar jeg da saaledes havde talt, havde bevæget Tilhørerne,.
saa de dog havde fornummet Troens dialectiske Kampe og dens
gigantiske Lidenskab, da vilde jeg ikke forskylde en Vildfarelses
fra de Tilhørendes Side, at de skulde tænke: ,,han har nu Troen
i saa høi en Grad, os er det allerede nok, at holde i Skjøderne
paa ham.« Jeg vilde nemlig tilføie: ,,jeg har ingenlunde Troen-
Jeg er af Naturen et kløgtigt Hoved og ethvert saadant har
altid store Vanskeligheder ved at gjøre Troens Bevægelse, uden
at jeg dog i og for sig vil tillægge den Vanskelighed noget
Værd, der bragte det kløgtige Hoved videre ved at
overvinde den, end til det Punkt, hvor det simpleste
og enfoldigste Menneske lettere kommer hen.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
