Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Kjærligheden har dog i Digterne sine Præster, og stundom
hører man en Røst, der veed at holde den i Hævd; men om Troen
høres der intet Ord, hvo taler til denne Lidenskabs Ære? Phi-
losophien gaaer videre. Theologien sidder sminket ved Vinduet
og beiler til dens Gunst, falbyder sin Deilighed til Philosophien.
Det skal være vanskeligt at forstaae Hegel, men at forstaae Abra-
ham, det er en smal Sag. At gaae ud over Hegel, det er et Un-
derværk, men at komme ud over Abraham, det er det Letteske
af Alt. Jeg for mit Vedkommende har anvendt adskillig Tid
paa at forstaae den hegelske Philosophi, troer ogsaa nogenlunde
at have forstaaet den, er dumdristig nok til at mene, at, naar jeg,
trods anvendt Umage, paa enkelte Steder ikke kan forstaae ham,
saa har han nok ikke selv været ganske klar. Lllt Dette gjør jeg let,
naturligt, mit Hoved lider ikke derved. Naar jeg derimod skal
til at tænke over Abraham, da er jeg som tilintetgjort. Jeg saaer
i ethvert Moment Øie paa hiint uhyre Paradox, der er Ind-
holdet af Abrahams Liv, i ethvert Moment bliver jeg stødt til-
bage, og min Tanke kan, trods al sin Lidenskab, ikke trænge ind
i det, ikke komme et Haarsbred videre. Jeg anstrænget enhver
Muskel for at faae Vuet, i samme Øieblik bliver jeg paralytisk.
Jeg er ikke ukjendt med hvad der i Verden er blevet beun-
dret som stort og høimodigt, min Sjæl føler sit Slægtskab dermed,
den er i al Ydmyghed forvisset om, at det ogsaa var min Sag,
Helten stred, i Betragtningens Øieblik tilraaber jeg mig selv:·
jam tua res agitur· J Helten tænker jeg mig ind, i Abraham
kan jeg ikke tænke mig ind, naar jeg har naaet Høiden, falder
jeg ned, da det, der bydes mig, er et Paradox. Dog derfor me–
ner jeg ingenlunde, at Troen er noget Ringe, men tvertimod,.
at den er det Høieste, samt at det er uredeligt as Philosophien
at give noget Andet isteden og lade haant om Troen. Philoso-
phien kan og skal ikke give Troen, men den skal forstaae sig selv,
og vide hvad den byder og Jntet tage og allermindst franarre
· Menneskene Noget, som var det Jntet. Jeg er ikke ukjendt med
Livets Nød og Farer, jeg frygter dem ikke, og gaaer dem frei-
digt imøde. Jeg er ikke ufortrolig med det Forfærdelige, min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
