Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Men hvad ethvert Menneske ikke har Lov til, det er, at indbilde
Andre, at Troen er noget Ringe eller at den er en let Sag,
medens den er det Største og det Sværeste.
Man opfatter Fortællingen om Abraham paa en anden
Maade. Man lovpriser Guds Naade, at han skjænkede ham
Jfaak igjen, det Hele var kun en Prøvelse En Prøvelse, dette
Ord kan sige Meget og Lidet, og dog er det Hele saa hurtigt
forbi som det er sagt. Man bestiger en bevinget Hest, i samme
Nu er man paa Morijabjerget, i samme Nu seer man Væde-
ren; man glemmer, at Abraham kun reed paa et Æsel, der
gaaer langsomt hen ad Veien, at han havde tre Dages Reise,
at han behøvede nogen Tid for at kløve Brændet, binde Isaak,
og for at hvæsse Kniven.
Og dog lovpriser man Abraham. Den, der skal tale, han
kan godt sove indtil det sidste Qvarteer før han skal tale, Til-
høreren kan godt falde i Søvn under Talen; thi Alt gaaer nemt
nok, uden Uleilighed fra nogen af Siderne. Hvis der var en
Mand tilstede, som leed af Søvnløshed, da gik han maaskee
hjem, satte sig hen i en Krog og tænkte: det er et Øiebliks Sag
det Hele, blot Du venter en Minut, saa seer Du Væderen, og
Prøvelsen er forbi. Traf Taleren ham i denne Tilstand, da
tænker jeg, han vilde træde frem for ham i al sin Værdighed
og sige: »Elendige, at Du kan lade din Sjæl synke i slig Daar-
skab; der skeer intet Mirakel, og hele Livet er en Prøvelse.«
Altsom Taleren foer frem i sin Udgydelse, kom han mere og
mere i Affect, blev gladere og gladere over sig selv, og medens
han ingen Blodcongestion havde bemærket, da han talede om
Abraham, følte han nu, hvorledes Aaren svulmede i hans Pande.
Maaskee vilde han tabe Næse og Mund, hvis Synderen roligt
og værdigt svarede: det var jo derom Du prædikede sidste Søn-
dag.
Lad os saa enten slaae en Streg over Abraham, eller lad
os lære at forfærdes ved den uhyre Paradox, der er hans Livs
Betydning, at vi maae forstaae, at vor Tid, ligesom enhver
Tid, kan være·glad, om den har Troen. Dersom Abraham ikke
88
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
