Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
har opfattet hende saaledes, hun er ingenlunde en Dame, der
sidder paa Stads og leger med et Gudebarn. Naar hun da des-
uagtet sagde: see jeg er Herrens Tjenerinde, saa er hun stor,
og jeg tænker, det skal ikke falde vanskeligt at forklare, hvorfor
hun blev Guds Moder. Hun behøver ingen verdslig Beundring,
ligesaa lidet som Abraham behøver Taarer, thi hun var ikke
Heltinde, og han ikke Helt, men begge bleve de ingenlunde større
end disse, ved at være fritagne for Nøden og Qvalen og Para-
doxet, men bleve det ved disse.
Det er stort, naar Digteren, idet han stiller sin tragiske Helt
frem for Menneskenes Beundring, at han da tør sige: Græder
over ham, thi han fortjener det; thi det er Stort at fortjene de-
res Taarer, der fortjene at udgyde Taarer; det er Stort, at Dig-
teren tør holde Mængden i Ave, tør tugte Menneskene, at En-
hver prover sig selv, om han er værdig til at græde over Helten,
thi Flæbernes Spildevand er en Nedværdigelse af det Hellige.
— Dog større end Alt dette er det, at Troens Ridder tør sige
endog til det ædle Menneske, der vil græde over ham: græd ikke
over mig, men græd over Dig selv.
Man bliver rørt, man søger tilbage i hine skjønne Tider,
søde kjelne Længsler føre Een til Ønskets Maal, at see Christus
vandre om i det forjættede Land. Man glemmer Angesten,
Nøden, Paradoxet. Var det saa let en Sag ikke at tage feil?
Var det ikke Forfærdeligt, at dette Menneske, der gik mellem de
Andre, at han var Gud, var det ikke forfærdeligt at sidde tilbords
med ham? Var det saa let en Sag at blive en Apostel? Men Ud-
faldet, 18 Aarhundreder, det hjælper, det hjælper til dette lumpne
Bedrag, hvormed man bedrager sig selv og Andre. Jeg føler
ikke Mod til at ønske at være Samtidig med saadanne Begiven-
heder, men derfor dømmer jeg ikke strængt om dem, der toge feil,
ikke ringe om dem, der saae det Rette.
Dog jeg vender tilbage til Abraham. J den Tid før Udfal-
det var Abraham enten i hvert Minut en Morder, eller vi staae
ved det Paradox, der er høiere end alle Mediationer.
Abrahams Historie indeholder da en teleologisk Suspew
S. Kierkegaard 111. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
