Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
sion as det Ethiske. Han er som den Enkelte bleven høiere end
det Almene. Dette er Paradoxet, som ikke lader sig mediere.
Det er ligesaa uforklarligt, hvorledes han kom ind i det, som
det er uforklarligt, hvorledes han bliver i det. Forholder det sig
ikke saaledes med Abraham, da er han end ikke en tragisk Helt,
men en Morder. At ville vedblive at kalde ham Troens Fader,
at tale derom til Mennesker, som ikke bekymre sig om Andet
end om Ord, er tankeløst En tragisk Helt kan et Menneske blive
ved egne Kræfter, men Troens Ridder ikke. Naar et Menneske
tiltræder den tragiske Helts i en vis Forstand tunge Vei, da skal
Mange kunne raade ham; den, der gaaer Troens trange Vei,
ham kan Jngen raade, Ingen forstaae. Troen er et Vidunder,
og dog er intet Menneske udelukket derfra; thi det, hvori alt Men-
neskeliv enes, er i Lidenskabs-) og Troen er en Lidenskab.
s) Lessing har etsteds yttret noget Lignende fra et reent æsthetisk
Standpunkt. Han vil egentlig paa det Sted vise, at Sorgen ogsaa kan
give sig et vittigt Udtryk. Han anfører til den Ende en Repliki en be-
stemt Situation af den ulykkelige engelske Konge Edvard den Anden.
I Modsætning dertil anfører han, efter Diderot, en Fortælling om en
Bondekone og en Replik af hende. Nu vedbliver han: Auch das war
Witz, und noch dazu Witz einer Bckuerim aber die Umstande machten
ihn unvermeidlich. Und folglich auch mufz man die Entschuldigung der
witzigen Ausdrticke des Schmerzes und der Betriibniß nicht darin suchen,
daß die Person, welche sie sagt, eine vornehme, wohlerzogene, verstckn-
vige, und auch sonst witzige Person sev; denn die Leidenschaften
machen alle Menschen wieder gleich: sondern darin, daß wahr-—t
scheinlicher Weise ein jeder Mensch ohne Unterschied in den nckmlichen
Umstcknden das namliche sagen wllrde. Den Gedanken der Bauerin hcktte
eine Kvnigin haben konnen und haben mtissem so wie das, was dort
der Konig sagt, auch ein Bauer hcktte sagen konnen und ohne Zweifel
wllrde gesagt haben. Cfr. Samtlich W. 30. B. p. 223.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
