Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
taler, hvormed et Menneske elsker Kafferne istedenfor at elske
sin Næste.
Dersom nu det her Udvillede forholder sig rigtigt, dersom
der intet Jncommensurabelt er i et Menneskeliv, men det Jncom-
mensurable der er, kun er det ved et Tilfælde, af hvilket Jntet
følger, forsaavidt Tilværelsen betragtes under Ideen, saa har
Hegel Ret; men hvad han ikke har Ret i er, at tale om Troen eller
at tillade, at Abraham ansees for dens Fader; thi ved det Andet
har han afsagt Dommen baade over Abraham og over Troen.
J den hegelske Philosophi er das Äußere (die Entäußerung)
høiere end das Jnnere. Dette oplyses oftere ved et Exempel.
Barnet er das Jnnere, Manden das Auszerez deraf kommer det,
at Barnet netop er bestemmet ved det Ydre, og omvendt Manden
som das Aufzere netop er bestemt ved das Jnnere. Troen der-
imod er dette Paradox, at Juderligheden er høiere end Yderlig-
heden, eller for atter at erindre om et Udtryk i det Foregaaende,
at det ulige Tal er høiere end det lige.
For den ethiske Betragtning af Livet er det da den Enkel-
tes Opgave, at afføre sig selv Jnderlighedens Bestemmelse og
udtrykke denne i et Ydre. Hver Gang den Enkelte krymper sig der-
ved, hver Gang han vil holde sig tilbage i eller smutte ned igjen
i Jnderlighedens Bestemmelse af Følelse, Stemning o.s.v.,
da forsynder han sig, da ligger han i en Anfægtelse Troens
Paradox er dette, at der er en Inderlighed, der er incommen-
surabel for det Ydre, en Inderlighed, der vel at mærke ikke er
identisk med hiin første, men en ny Inderlighed Dette maa
ikke oversees. Den nyere Philosophi har tilladt sig uden videre
istedenfor ,,Tro" at substituere det Umiddelbare. Naar man gjør
det, da er det en Latterlighed at negte, at Troen har været til
til alle Tider. Troen kommer nu paa den Maade i temmelig
simpelt Compagni med Følelse, Stemning, Jdiosynkrasi, vapeuxs
o. s. v. Forsaavidt kan Philosophien have Ret i, at man ikke bør
blive staaende derved. Men der er Intet, der berettiger Phi-
losophien til denne Sprogbrug. Foran for Troen gaaer en Uen-
delighedens Bevægelse, først da indtræder, neo opinate, i Kraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
