Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Røst fra Menneskehedens Hjerte, enhver snild, enhver ængstende,
enhver anklagende, enhver medlidende Tanke Leilighed til at
staae op imod sig. Han kan være sikker paa, at Alt, hvad der lod
sig sige mod ham, er blevet sagt, skaanselsløst, ubarmhjertigt —
og at stride mod den ganske Verden er en Trøst, at stride med
sig selv er forfærdeligt ——; han skal ikke frygte for at have overseet
Noget, at han engang bagefter maaskee skal raabe som Kong Ed-
vard d. 4. ved Efterretningen om Clarences Mord:
Wer bat fsir ihn? Wer kniet’ in meinem Grimm
Zu Fsiszen mir und bat mich siberlegen?
Wer sprach von Bruderpflicht? Wer sprach von Liebesy
Den tragiske Helt kjender ikke Eensomhedens forfærdelige
Ansvar. Dernæst har han den Trøst, at han kan græde og klage
med Klytaimnestra og Iphigenia —— og Taarer og Skrig lindre,
men uudsigelige Sukke martre. Agamemnon kan hurtig samle
sin Sjæl i Vished om, at han vil handle, og da har han endnu
Tid at trøste og opmuntre. Dette kan Abraham ikke. Naar hans
Hjerte er bevæget, naar hans Ord vilde indeholde en salig Trøst
for den ganske Verden, da tør han ikke trøste, thi skulde ikke Sara,
skulde ikke Elieser, skulde ikke Jsaak sige til ham: ,,hvorfor vil
Du da gjøre det, Du kan jo lade være.« Og dersom han da i sin
Nød vilde give sig Luft, vilde omfavne Alt, hvad der var ham kjært,
inden han skred til det Sidste, da skulde han maaskee afstedkomme
det Forfærdelige, at Sara, at Elieser, at Jsaak forargedes paa
ham og troede, han var en Hykler. Tale kan han ikke, han taler
intet menneskeligt Sprog. Om han selv forstod alle Jordens
Tungemaal, om de Elskede ogsaa forstode dem, han kan dog ikke
tale — han taler i et guddommeligt Tungemaal, han taler i
Tunger.
Denne Nød kan jeg vel forstaae, jeg kan beundre Abraham,
jeg frygter ikke for, at Nogen ved denne Fortælling skulde fri-
stes til letsindigen at ville være den Enkelte, men jeg tilstaaer
ogsaa, at jeg ikke har Mod dertil, og at jeg med Glæde renonce-
·-) Cfr. 2. Akt 1. Scene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
