Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·195
feilede det, men blev mæt, han havde en daarlig Constitution;
den, der valgte Gjentagelsen, han lever. Han render ikke som
en Dreng efter Sommersugle, eller staaer paa Tæerne for at
kigge efter Verdens Herlighederz thi han kjender dem; han
sidder heller ei som en gammel Kone og spinder paa Erindrin-
gens Rokz men han gaaer rolig sin Gang, glad ved Gjentagel-
sen. Ja hvis der ingen Gjentagelse var, hvad var saa Livet?
Hvo kunde ønske at være en Tavle, paa hvilken Tiden skrev
hvert Øieblik en ny Skrift, eller et Mindeskrist om det Forbi-
gangne? hvo kunde ønske at lade sig bevæge af alt det Flygtige,
det Nye, der altid nyt blødagtigt forlyster Sjælen? Dersom
Gud selv ikke havde villet Gjentagelsen, da var Verden aldrig
blevet til. Han havde enten fulgt Haabets lette Planer, eller
han havde tilbagekaldt Alt og bevaret det i Erindringen. Dette
gjorde han ikke, derfor bestaaer Verden, og bestaaer derved,
at den er en Gjentagelse. Gjentagelsen den er Virkeligheden,
og Tilværelsens Alvor. Den, der vil Gjentagelsen, han er mod-
net i Alvor. Dette er mit Separat-Votum, der tillige mener,
at det ingenlunde er Livets Alvor, at sidde i sin Sopha og stange
Tænder — og være Noget f. Ex. Justitsraad; eller at gaae ad-
stadig gjennem Gaderne — og være Noget, f. Ex. Velærvær-
dighed; ligesaalidet som det er Livets Alvor at være kongelig
Beridder· Alt Sligt er i mine Øine kun Spøg, og som saadan
stundom daarlig nok.
Erindringens Kjærlighed er den ene lykkelige, siger en For-
fatter, der, efter hvad jeg kjender til ham, stundom er«noget
svigefuld, ikke dog saaledes, at han skulde sige Et og mene et
Andet, men vel saaledes, at han sætter Tanken paa Spidsen,
saa at denne, hvis den ikke gribes med samme Energi, i næste
Moment viser sig som noget Andet. Hiin Sætning er af ham
fremsat saaledes, at det let frister En at give ham Ret, og
da at glemme, at Sætningen selv er Udtrykket for den dybeste
Melancholi, saa et dybt Tungsind, fortættet i en eneste Replik,
ikke let kunde udtrykke sig bedre.
Det er omtrent 1 Aar siden, at jeg ret for Alvor blev op-
13M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
