- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
197

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

197

fra den Bedendes Andagt. Naar man derimod hører en Præst
afdeklamere en velstuderet Præken, hvori han flere Gange i
en kunstig skruet og sorskruet Passus, uden nogen Opfordring
fra Menighedens Side, bevidner, at hvad han siger, det er den
enfoldige Tro, der ikke forstaaer sig paa ziirlige Talemaader,
meni Bønnen skafser ham, hvad han, efter sit Ord og formo-
dentlig af gode Grunde, forgjæves søgte i Poesi, Kunst og Vi-
denskab, saa sætter man ganske rolig Mikroskopen for Øiet,
saa lader man ikke Øret sluge det Sagte, men trækker Jalou-
sien for, Kritikens Rist, der prøver enhver Lyd og ethvert Ord.
Det unge Menneske, jeg taler om, var dybt og inderligt og
skjønt og ydmygt forelsket; jeg havde i lang Tid ikke været saa
glad som ved at see paa ham; thi det er ofte traurigt nok at være
Jagttagerz det gjør En melancholsk ligesom det at være Politi-
embedsmandz og naar en Iagttager røgter sit Kald godt, saa
er han at ansee som en Politi-Spion i høiere Tjeneste; thi Iagt-
tagerens Kunst er at bringe det Skjulte frem. Det unge Men-
neske talte om den Pige, i hvem han var forelsket, han gjorde
ikke mange Ord; hans Tale var ingen sad Kritik, som de Elsken-
des Lovtaler ofte nok ere det; der var ingen Vigtighed i ham,.
som var han en snild Karl, der havde fanget en saadan Pige,
ingen Selvtillid — hans Kjærlighed var sund, reen, ubedærvet.
Han betroede mig med en elskværdig Aabenhjertethed, at Grun-
den til ·hans Besøg hos mig var, at han behøvede en Fortrolig,
i hvis Nærværelse han kunde tale høit med sig selv, samt at
den nærmeste Grund var, at han frygtede for at blive siddende
hele Dagen hos Pigen og saaledes falde hende til Besvær. Han
havde allerede flere Gange været henne ved hendes Bolig, men
havde tvunget sig selv til at vende om. Han bad mig nu om
at kjøre en Tour ud med sig for at adsprede ham og for at saae
Tiden til at gaae. Dertil var jeg ogsaa villig; thi fra det Øie-
blik, han havde betroet sig til mig, kunde han være sikker paa,
at jeg ubetinget vilde være ham til Tjeneste. Jeg benyttede
den halve Time, inden Vognen kom, til at skrive et Par For-
retningsbreve, bad ham imidlertid at stoppe en Pibe eller blade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free