Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
En Dag kom han op til mig; hans mørke Lidenskaber havde
aldeles faaet Overmagten. J de vildeste Udbrud forbandede
han Tilværelsen, sin Kjærlighed, den elskede Pige. Fra det
Øieblik kom han aldrig mere hos mig. At han havde tilstaaet
for et andet Menneske, at Pigen var ham en Plage, kunde han
formodentlig ikke tilgive sig selv, nu havde han fordærvet sig
Alt, endog den Glæde, at holde hendes Stolthed oppe, og gjøre
hende til en Gudinde. Naar han mødte mig, undgik han mig,
traf vi sammen, talte han aldrig til mig, medens han derimod
synlig bestræbte sig for at lade glad og tillidsfuld. Jeg var be-
tænkt paa lidt nærmere at forfølge ham, og havde til den Ende
begyndt at efterspore hans subalterne Omgivelse. Naar man
har med en Tungsindig at gjøre, faaer man ofte mest at vide
ved Hjelp af de Subalterne For en Tjener, en Tjenestepige,
et gammelt overseet Jnventarium i en Familie aabner ofte
en Tungsindig sig mere, end for den ham ved Dannelse og ydre
Livsforhold nærmeste Omgivelse. Jeg har kjendt en Tung-
sindig, der gik som en Dandser gjennem Livet, og bedrog En-
hver, mig med, indtil jeg ved en Barbeer kom paa et andet
Spor. Denne Barbeer var en ældre Mand, der levede i trange
Kaar, og som selv passede sine Kunder. Medfolelse med Var-
berens Trang bragte ham til at lade sit Tungsind bryde frem,
og denne Barbeer vidste, hvad ellers Ingen anede. Det unge
Menneske sparede mig imidlertid Uleilighedenz thi han hen-
vendte sig igjen til mig, dog fast besluttet paa, aldrig mere at
sætte sin Fod inden min Dør. Han gjorde mig det Forslag,
at møde ham paa afsides Steder til bestemte Tider. Jeg var
villig, og kjøbte til den Ende to Tegn til Fiskeriet i Stadsgraven.
Her mødtes vi i den tidlige Morgen. J den Stund, da Dagen
kæmper med Natten, da der selv ved Midsommerstid gaaer
en kold Gysen gjennem Naturen, da mødtes vi dernede i den
klamme Morgentaage og det duggede Græs, og Fuglene fløi
forskrækkede op ved hans Skrig. J den Stund, da Dagen har
seiret, da alt Levende glæder fig ved Tilværelsen, i den Stund,
da den unge elskede Pige, hvem han opdæggede ved sin Smerte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
