Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
løftede Hovedet fra «Puden, og slog Øiet op, fordi Søvnens
Gud, der havde siddet ved hendes Leie, reiste sig, i den Stund,
· da Drømmenes Gud lagde Fingeren paa hendes Øielaag, saa
hun atter henslumrede i det korte Blund, medens han fortalte
hende, hvad hun aldrig havde anet, og fortalte det faa sagte
og henaandende, at hun havde glemt Alt, naar hun vaagnede
—- i den Stund skiltes vi atter ad. Og hvad end Drømmenes
Gud har betroet hende, hun drømte dog ikke om, hvad der fore-
gik mellem os. Hvad Under at Mennesket blev bleg! Hvad Un-
der at jeg er det, der var hans og flere Lignendes Fortrolige!
Der gik atter nogen Tid hen. Jeg leed virkelig meget med
det unge Menneske, der svandt hen Dag for Dag. Og dog for-
trød jeg ingenlunde at participere i hans Lidelse; thi i hans
Kjærlighed var dog Jdeen i Bevægelse (Og en saadan Elskov
seer man dog, Gud være lovet! stundom i Livet, i Romanen
og Novellen søger man den forgjæves)· Kun hvor dette er Til-
fælde har Elskoven Betydning, og den, der ikke begeistret er
forvisset om, at Jdeen er Livsprincipet i Elskoven, og at man,
naar det fordres, for den maa offre Livet, ja hvad mere er, offre
Elskoven selv, om ogsaa Virkeligheden nok saa meget begun-
stigede den, han er udelukket fra Poesien. Hvor derimod Elsko-
ven er i Ideen, der er enhver Bevægelse, endog enhver flygtig
Rørelse, ikke uden Betydning, fordi Hovedsagen bestandig er
tilstede, den poetiske Eollision, der da kan, efter hvad jeg veed,
være langt forfærdeligere, end den, jeg her beskriver. Men det
at ville tjene Ideen, hvilket da i Forhold til Elskoven ikke er at
tjene to Herrer, er ogsaa en anstrængende Tjeneste; thi ingen
Skjønhed kan være saa nøieregnende som Jdeen er det, og ingen
Piges Misbilligelse kan være saa tung som Jdeens Fortørnelse,
der fremfor Alt er umulig at glemme.
Hvis jeg udførligt vilde forfølge Stemningerne i det unge
Menneske, saaledes som jeg lærte dem at kjende, endsige hvis
jeg paa Digterviis vilde tage en Mængde uvedkommende Ting
med: Dagligstuer og Gangklæder, skjønne Egne, Paarorende
og Venner, saa kunde denne Historie blive en alenlang Novelle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
