Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, 220
bede ham blot at forholde sig rolig saa længe, til man havde
fjernet sig et Par Mile fra ham, for da ganske at kunne overlade
sig til sin lidenskabelige Rasen — saa tænker jeg han blev aldeles
stum. Det vilde maaskee gaae ham som det gik en Mand, der for
nogle Aar siden beærede mig med sin literaire Fortrolighed.
Han kom til mig, beklagede sig over, at han i den Grad overvæl-
dedes af Idee-Fylde, at det var ham umuligt at føre Noget i
Pennen, fordi han ikke kunde skrive hurtigt nok; han bad mig at
have den Uleilighed at være hans Secretair og skrive efter Dictat.
Jeg anede strax Uraad og trøstede ham derfor med, at jeg kunde
skrive omkaps med en lobsk Hest, da jeg blot skrev et Bogstav af
hvert Ord og dog indestod for at kunne læse Alt, hvad jeg havde
skrevet. Min Tjenstvillighed kjendte ingen Grændse Jeg lod
sætte et stort Bord frem, numererede flere Ark Papir, at jeg end
ikke skulde spilde Tiden med at vende Bladet om, fremlagde et
Dusin Staalpenne med Skaft, dyppede Pennen —— og Manden
begyndte sin Tale saaledes: jal seer De, Høistærede, det jeg
egentlig vilde sige, var . . . Da han var færdig med denne Tale,
læste jeg den op for ham, og siden den Tid har han aldrig forlangt
mig til Secretair. — Hiin Rover vilde formodentlig finde Maa-
lestokken for stor og dog i en anden Forstand for lille. Nei, mal
ham en Coulisse med eet Træ, hæng en Lampe foran, der gjør
Belysningen end besynderligere, og denne Skov er dog større
end hiin virkelige, større end Nordamerikas Urskove, og dog kan
han gjennemtrænge den med sin Røst, uden at blive hæs. Dette
er Phantasiens sophistiske Lyst, saaledes at have hele Verden
i en Nøddeskal, der er større end hele Verden, og dog ikke større
end at Judividet kan fylde den.
En saadan Lyst til theatralsk Optræden og Expectoreren
røber paa ingen Maade noget Kald til fcenisk Kunst. Hvor der
er et saadant, der viser Talentet sig strax som Disposition til det
Enkelte, og selv det rigeste vaagnende Talent har ikke et saadant
Omfang. Denne Lyst er blot Phantasiens Umodenhed; thi en
anden Ting er det, naar den har sin Grund i Forfængelighed og
Tilbøielighed til at ville glimre. Saa har det Hele ingen dybere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
