Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
Grund end Forfængelighed, en Grund, der da desto værre kan
være dyb nok.
Om nu end dette Moment i det individuelle Liv forsvinder,
saa reproduceres det dog i en modnere Alder, da naar Sjælen
har samlet sig i Alvor. Ja medens Kunsten da maaskee end ikke
er Jndividet alvorlig nok, kan han have Lyst til leilighedsviis
at vende tilbage til hiin første Tilstand og optage den i en Stem-
ning. Han ønsker da at lade sig comisk paavirke og at forholde
sig selv comisk productiv til den theatralske Præstation. Medens
derfor hverken Tragedien eller Comedien eller Lystspillet vil
behage ham, netop paa Grund af deres Fuldkommenhed, ven-
der han sig til Possen. Det samme Phænomen gjentager sig
ogsaa i andre Sphærer· Man seer stundom den modnere Jndi-
vidualitet, der mættet sig paa Virkelighedens stærke Føde,
ikke egentlig paavirkes af et heldigt udført Konst-Maleri. Der-
imod kan han blive bevæget ved at see et Niirenberger-Stykke,
et Billede, som de, der for ikke længe siden fandtes paa Børsen·
« Der seer man et Landskab, der forestiller en landlig Egn overho-
vedet. Denne Abstraktion lader sig ikke kunstnerisk udføre. Det
Hele er derfor opnaaet ved Modsætning nemlig ved en tilfæl-
dig Concretion. Og dog vil jeg spørge Enhver, om han af et saa-
dant Landskab ikke faaer dette Jndtryk af en landlig Egn over-
hovedet, og om han ikke fra sin Barndom af har denne Kategori
tilbage. Fra fin Barndom af, da man havde saadanne uhyre
Kategorier, at man nu næsten svimler derved, da man af et Stykke
Papir udklippede en Mand og en Kone, der i endnu strængere
Forstand var Mand og Kone overhovedet, end Adam og Eva
var det. En Landfkabsmaler, hvad enten han stræber at virke
ved tro Gjengivelse eller ved ideal Reproduction, lader maaskee
Jndividet koldt, et saadant Billede frembringer en ubeskrivelig
Virkning, idet man ikke veed, om man skal lee eller græde, og
hele Virkningen beroer paa Betragterens Stemning. Der er
vel intet Menneske uden han har havt en Periode, da ingen Spro-
gets Rigdom, ingen Jnterjectionens Lidenskab var ham nok,
da intet Udtryk, ingen Gesticulation tilfredsstillede, da Jntet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
