Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
satisficerede uden at udbryde i de besynderligste Spring og Køl-
bytter. Maaskee lærte det samme Individ at dandse, maaskee
saae han ofte Balletter og beundrede Dandserens Kunst, maa-
skee kom der en Tid, da Balletten ikke mere afficerede ham,
og dog havde han Øieblikke, da han kunde trække sig tilbage paa
sit Værelse, ganske overlade sig til sig selv, og føle en ubeskrive-
lig humoristisk Lindring i at staae paa eet Been i en malerisk
Stilling, eller give hele Verden Døden og Djævelen og afgjøre
Alt med et Entrechat.
J Königftädter Theatret opføres Possen, og famler der,
som naturligt er, et høist forskjelligt Publikum om sig, ja den,
der pathologisk vilde studere Latteren i Stænders og Tempe-
ramenters Forskjellighed, burde ikke forsømme den Leilighed,
som Opførelsen af en Posse tilbyder. Galleriets og anden Eta-
ges Jubel og skingrende Latter er noget ganske Andet end et
dannet og kritisk Publikums Applaus, det er et stadigt Accom-
pagnement, uden hvilken Posfen slet ikke kunde opføres. Posfen
bevæger sig i Almindelighed i de lavere Livs-Sphærer, og der-
for gjenkjende Galleriet og 2den Etage sig selv strax, og deres
Larm og Bravoraab er ikke en æsthetisk Vurdering af den enkelte
Kunstner, men et reent lyrisk Udbrud af deres Velvære, de
blive sig slet ikke bevidst som Publikum, men de ville med ned
paa Gaden eller hvor Scenen forresten er. Da dette imidlertid
ikke lader fig gjøre formedelst Afstanden, saa bære de sig ad
ligesom Børn, der blot faae Lov til fra et Vindue at see et Op-
løb paa Gaden· Ogsaa første Etage og""Parquettet ryster den til
Latter, om denne end er væsentlig forskjellig fra hiint cimbrisk-
teutoniske Folkeskrig, og Latterens Forskjellighed selv indenfor
denne Sphære uendelig nuanceret,i en ganske anden Forstand end
ved Opførelsen af det fortræffeligste Lyftspil. Man betragte det
som en Fuldkommenhed eller en Ufuldkommenhed, det er nu en-
gang saa. Enhver almindeligere æsthetiskBestemmelse strander paa
Possen, og den formaaer ingenlunde at tilveiebringe en Unifor-
mitet i Stemning hos det mere dannede Publikum; thi da Virk-
ningen for en stor Deel beroer paa Selvvirksomhed og Tilskuerens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
