- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
241

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

241

lemrum, uden at jeg dog deraf tør drage nogen Slutning med
Hensyn til Afstanden af hans Opholdssted. Selv har han Intet
ville oplyse, og det kunde vel være en Mystification, der da for-
saavidt var forsigtigt gjennemført ved at lade Tiden fluctuere
mellem næsten 5 Uger og kun 1 Dag over 3 Uger. Han ønskede
ikke at besvære mig med en Correspondance, og selv om jeg var
villig til at besvare eller dog svare paa hans Breve, ønsker han
ikke at modtage noget saadant — han vil blot udgyde sig.

Af hans Brev seer jeg, hvad jeg da vidste iforveien, at han,
som enhver melancholsk Natur, er temmelig pirrelig og tiltrods
for denne Jrritabilitet samt paa Grund af den i stadig Mod-
sigelse med sig selv. Han ønsker, at jeg skal være hans Fortrolige,
og dog ønsker han det ikke, ja det ængster ham, at jeg er det;
han føler sig tryg ved min saakaldte Overlegenhed, og dog er
den ham ubehagelig; han betroer sig til mig, og dog ønsker han
intet Svar, ja vil ikke see mig; han fordrer Taushed af mig,
ubrødelig Taushed ,,ved alt hvad helligt er«, og dog bliver han
som rasende ved Tanken om, at jeg har denne Magt til at tie.
At jeg er hans Fortrolige, maa Jngen vide, ikke een Sjæl, han
selv vil derfor ikke vide det, og jeg maa ikke vide det. For at for-
klare denne Confusion til gjensidig Contentement og Fornøielse,
er han saa god paa en høflig Maade at antyde, at han egentlig
anseer mig for sindssvag. Hvor skulde jeg have Mod til at yttre
nogen Mening angaaende denne Fortolknings Dristighed!
Det vilde jo være yderligere at bevise Sigtelsens Rigtighed —
i mine Tanker —, medens min Afholdenhed vel i hans Øine
netop vil være et nyt Jndicium paa den Ataraxi og Sind-s-
svaghed, der ikke lader sig personligt afficere, end ikke fornærme.
Det er nu Takken, man har, for at man i Aar og Dag har op-
draget sig selv til kun at have objektiv Idee-Interesse for Men-
nesker, men ogsaa have den, om muligt, for Enhver, i hvem
Jdeen er i Bevægelse! Jeg søgte i sin Tid at komme Jdeen i
ham til Hjælp, nu høster jeg Lønnen, at jeg baade skal være
og ikke være Væren og Intet, Alt som det behager ham, og
ikke have den mindste Paaskjønnelse, fordi man er istand til at

S. Kierkegaard. 111. 16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free