- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
242

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242

være det og saaledes igjen hjælpe ham ud af Modsigelsen. Der-
som han selv tænkte paa, hvor megen indirecte Anerkjendelse
der ligger i en saadan Zumuthung, saa vilde han formodentlig
atter blive rasende. At være hans Fortrolige er vanskeligere
end det Vanskeligste, og han glemmer reent, at jeg ved et eneste
Ord, f. Ex. ved at frabede mig hans Correspondance, kunde
krænke ham paa det Dybeste. Jkke blot den, der forraadte de
eleusinske Mysterier, blev straffet, men ogsaa den, der fornær-
mede dette Jnstitut ved ikke at ville lade sig indvie. Dette sidste
var, efter en græsk Forfatters Fortælling, Tilfældet med en
Mand ved Navn Demonax, der dog slap heelskindet derfra ved
sit sindrige Forsvar. Min Stilling som Fortrolig er endnu mere
kritiskz thi han er endnu mere jomfruelig med sine Mysterier;
han bliver endogsaa vred, naar jeg gjør, hvad han paa det ind-
stændigste fordrer — naar jeg tier.

Naar han imidlertid troer, at jeg aldeles havde glemt ham,
saa gjør han mig igjen Uret. Ved hans pludselige Forsvinden
frygtede jeg virkelig for, at han i Fortvivlelse havde gjort en
Ulykke paa sig selv. En saadan Hændelse pleier sjeldent at blive
længe skjult, da jeg derfor Jntet hørte eller læste, sluttede jeg,
at han vel maatte være i Live, hvor han saa end stak. Pigen,
som han lod i Stikken, vidste aldeles Intet. En Dag udeblev
han og lod aldeles Jntet høre fra fig. Hendes Overgang til Smer-
ten var ikke pludselig; thi først successivt vaagnede den bange
Ahnelse, og først successivt besindede Smerten sig paa sig selv,
hvilket bevirkede, at hun blidelig henslumrede i en drømmende
Uklarhed over hvad der var foregaaet og hvad det kunde have
at betyde. Pigen var mig et nyt Stof for Iagttagelsen. Min
Ven hørte ikke til dem, der veed at pine Alt ud af den Elskede
og saa kaster hende bort; tvertimod befandtes hun ved hans
Forsvinden i den ønskeligste Tilstand, sund, svulmende, beriget
med hele hans poetiske Udbytte, kraftig næret ved den digteriske
Jllusions kostelige Hjertestyrkning. Det er et sjeldnere Tilfælde
at træffe en forladt Pige i denne Tilstand. Da jeg saae hende
nogle Dage efter, var hun endnu væver som en frisk fanget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free