- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
290

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

^290

Himlens Vrede, indtil han tilsidst ligesom nødsager Himlen til
at rykke ud med Sproget.

I Tidens Længde bliver man kjed as den evindelige Pas-
siar om det Almene og det Almene, der gjentages til den kjed-
sommeligste Fadhed. Der er Undtagelser til. Kan man ikke
forklare dem, kan man heller ikke forklare det Almene. Man mær-
ker i Almindelighed ikke Vanskeligheden, fordi man end ikke
tænker det Almene med Lidenskab, men med en magelig Over-
fladiskhed. Undtagelsen derimod tænker det Almene med ener-
gisk Lidenskab.

Naar man gjør dette, da fremkommer der en ny Rang-
forordning, og den stakkels Undtagelse, hvis den ellers duer
til Noget, kommer atter, som den stedmoderlig tilsidesatte Pige
i Eventyret, til Hæder og Ære.

En saadan Undtagelse er en Digter, der danner Over-
gangen til de egentlige aristokratiske Undtagelser, til de religi-
øse Undtagelser. En Digter er i Almindelighed en Undtagelse.

Man glæder sig ofte nok over en saadan og over hans Frembrin-
gelser. Jeg tænkte da, det kunde vel være Umagen værd engang
at lade en saadan blive til. Det unge Menneske, som jeg har
ladet blive til, han er Digter. Mere kan jeg ikke gjore; thi jeg
kan i det Høieste komme saavidt, at jeg kan tænke mig en Digter
og ved min Tænken frembringe ham, selv kan jeg ikke blive Dig-
ter, som ogsaa min Interesse ligger paa et andet Sted. Min
Opgave har beskæftiget mig reent æsthetisk og phychologisk.
Jeg har anbragt mig selv med; men naar Du, min kjære Læser!
seer nærmere til, vil Du let see, at jeg kun er en tjenende Aand,
og saare langt fra at være, hvad det unge Menneske befrygter,
ligegyldig mod ham. Dette var en Misforstaaelse, som jeg har
foranlediget, for ogsaa paa denne Maade at bringe ham frem.
Enhver Bevægelse, jeg har gjort, er blot for at belyse ham;
jeg har bestandig havt ham in mente, hvert Ord af mig er enten
Bugtaleri eller sagt i Forhold til ham. Selv hvor Spøgen og
Kaadheden synes at tumle sig aldeles hensynløs, er der et
Hensyn til ham, selv hvor Alt ender i Tungsind, er der et Vink

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free