Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
^291
om ham, om en Tilstand i ham. As den Grund foregaae alle
Bevægelser reent lyrisk, og hvad jeg siger, det skal man dunkelt
forstaae i ham, eller man skal ved hvad jeg siger bedre forstaae
ham. Saaledes har jeg gjort for ham, hvad jeg kunde, ligesom
jeg nu stræber at tjene Dig, kjære Læser, ved igjen at være
en Anden.
En Digters Liv begynder i Strid med hele Tilværelsen,
det gjælder om at finde en Beroligelse eller en Berettigelse;
thi i den første Strid maa han altid tabe, og vil han strax seire,
da er han uberettiget. Min Digter finder nu en Berettigelse,
netop derved, at Tilværelsen absolverer ham i det Øieblik, da han
vil ligesom tilintetgjøre sig selv. Hans Sjæl vinder nu et religieust
Anklang. Dette er det, der egentlig bærer ham, skjønt det aldrig
kommer til Gjennembrud. Hans dithyrambiske Glæde i det
sidste Brev er et Exempel herpaa; thi denne Glæde er upaa-
tvivlelig funderet i en religieus Stemning, hvilken dog forbliver
en Inderlighed. Han beholder en religieus Stemning som en
Hemmelighed, han ikke kan forklare, medens denne Hemmelighed
hjælper ham til digterisk at forklare Virkeligheden. Han for-
klarer det Almene som Gjentagelsen, og dog forstaaer han selv
Gjentagelsen paa en anden Maade; thi medens Virkeligheden
bliver Gjentagelsen, bliver for ham den anden Potens af hans
Bevidsthed Gjentagelsen. Han har, hvad der tilhører væsentlig
en Digter, havt en Forelskelse; men denne er aldeles tvetydig:
lykkelig, ulykkelig, komisk, tragisk. I Retning af Pigen kan Alt
blive komisk, thi da han fornemlig var sympathethisk afficeret,
saa har hans Liden for en stor Deel ligget i, at den Elskede leed.
Var han i denne Henseende i en Feiltagelse, faa bliver det Ko-
miske det Fremtrædende. Seer han paa sig selv, da tilbyder det
Tragiske sig, ligesom ogsaa naar han i en anden Forstand tæn-
ker den Elskede ideelt. Han har beholdt en Idealitet af den
hele Forelfkelse tilbage, som han kan give et hvilketsomhelft
Udtryk, men altid i Stemning, fordi han ingen Facticitet har.
Han har da et Bevidstheds-Faktum eller rettere han har intet
Bevidstheds-Faktum, men en dialektisk Elasticitet, der vil
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
