Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
Det er Kjerlighedz og kun denne er Kjerligheden, den der aldrig
bliver noget Andet. Thi ogsaa Hedningen priste Kjerligheden,
dens Skjønhed og dens Magt; men hans Kjerlighed kunde blive
til noget Andet, som han næsten priste høiere. Kjerligheden var
skjøn, skjønnere end Alt; men Hævnen var sød, sødere end Alt.
Og saa daarlig var Hedningens Tanke om Kjerligheden og om
det Himmelske, saa selvkjærligt var Alt baade i Himlen og paa
Jorden, at den Magt, der velvilligt skjænkede Menneskene Kjer-
lighedens Glæde, misundeligt forbeholdt sig selv Hævnen, fordi
den var det Sødeste. Hvad Under da, at Hævnen skjulte sig i al
Hedningens Kjerlighedz at Angesten ikke var uddreven, om den
end var glemt; hvad Under, at Fjenden arbeidede i Stilhed, selv
naar Kjerligheden sov trygest, at Breden lønlig sad paa Lunr
og speidede efter Anledning; hvad Under, at den pludselig brød
frem i al sin Vildhedz hvad Under, at den fyldte Hedningens
Sjæl, der indsngede dens forbudne Sødme og derved forvissede
sig om sit Slægtskab med det Himmelskel Hvad Under, at ingen
Kjerlighed var lykkelig, som intet Menneske var det i Hedenskabet,
før den sidste Time var kommen, der atter bittert kun formaaede
at spotte et Menneske med den Forestilling, at han havde været
lykkelig! Hvad Under, at Sorg blandede sig i al Glæde, at bestan-
dig det næste Øieblik, selv i Glædens Øieblik, gik ængstende som
Dødens Skikkelse forbi! Hvorledes skulde og en Hedning formaae
at overvinde Verden; men formaaede han ikke dette, hvorledes
skulde han da kunne vinde Verden!
Hvad er det, der aldrig forandres, om end Alt forandres?
det er Kjerlighed, og kun denne er Kjerligheden, den, der aldrig
bliver noget Andet. Thi ogsaa den fromme Jøde gav Kjerlig-
heden Vidnesbyrd, men hans Kjerlighed var Foranderlighedens
og Omskiftelsens Barn, og han vidste at hade sin Fjende. Over-
lod han end Hævnen til Herren, fordi den hører ham til, hans
Sjæl var dog ikke ukjendt med dens Sødme; thi ogsaa denne
Bevidsthed er sød, at Herrens Hævn er forfærdeligere end al
menneskelig Hævn, at Mennesket forbander sin Fjende, men at
Herren forbander den Ugudelige og den Ugudeliges Slægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
