Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
gjennem mange Led. Hvad Under da, at Angesten altid havde
eet Øie vaagent, selv naar Kjerligheden var mest sorglosz hvad
Under, at Breden, selv naar Kjerligheden mindst drømte derom,
i al Stilhed sad og regnede efter over Givet og Modtaget, over
Dit og Mit! Hvad Under, at ingen Kjerlighed var lykkelig, før
den sidste Time kom, fordi først da var Kjerlighedens uvisse
Fordring fuldkommen indfriet.
Hvad er det, der aldrig forandres-, om end Alt forandres?
Det er Kjerlighed Og kun denne er Kjerligheden, der aldrig
bliver til noget Andet, den, der giver Alt hen og af den Grund
Intet har at fordre, den, der Jntet fordrer, og derfor Jntet har
at tabe, den, der velsigner og velsigner, naar den forbandes,
den, der elsker sin Næste, men hvis Fjende ogsaa er hans Næste,
den,"der overlader Hævnen til Herren, fordi den trøster sig til,
at han er endnu barmhjertigere.
Det er denne Kjerlighed, Apostelen Peter taler om i vor
forelæste Text, og som denne Kjerlighed mange Gange og paa
mange Maader modtog et apostolisk Vidnesbyrd, saa vidner han
atter her om dens Magt, idet han siger: Kjerlighed skal skjule
Synder-3 Mangfoldighed
Det er disse Ord, dette Vidnesbyrd, vi nærmere ville be-
tragte, idet vi overveie, hvorledes Kjærlighed skjuler
Synders Mangfoldighed?
Dog hvordan skulde vi tale herom? Skulde vi tale saaledes,
at vi ikke gav os Tid til at dvæle ved Ordene, fordi den blotte
Lyd indeholdt en stille Bebreidelse, der vakte en Sorg efter dem,
der fremkaldte en Stræben hen til dem, til det Maal, der er sat
ethvert Menneske at stræbe til. Skulde vi tale saaledes, for at om
muligt den Enkelte endnu i denne Stund maatte beslutte sig til
at kjøbe det beleilige Øieblik; at Ordet, om muligt, maatte be-
væge den, hvem det traf staaende og ledig, til at begynde Løbet,
den, hvem det traf paa Banen, til at fremskynde Løbet, den,
hvem det traf i Løbet, til at haste og ile efter det Fuldkomne·
S. Kierkegaard 111· 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
