Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
Skulde vi tale saaledes som til Ufuldkomne! Skulde vi minde om,
hvor sjeldent der vel endnu fandtes Den, der enten aldrig havde
kjendt, eller aldeles glemt »Verdens Børnelærdom«, at Hevnen
er sød; skulde vi minde om, at ethvert Menneske, naar han er
redelig, kun altfor ofte griber sig selv i vidtløftigt, indtrængende,
erfarent at kunne fortolke hiin sørgelige Sandhed, at Hevnen er
sød. Skulde vi minde om, hvor sjeldent der vel endnu var den,
der overlod Hevnen til Herren i den Fortrøstning, at han havde
en endnu mildere Forklaring af Skylden, en endnu barmhjertigere
Dom over den; at han er større end et Menneskes Hjerte; hvor
ofte derimod ethvert redeligt Menneske maa tilstaae sig selv, at
han just ikke gav Afkald paa Hævnen, fordi han overlod den til
Herren. Skulde jeg minde om, hvor sjelden endnu der var den,
der saaledes tilgav, at den angrende Fjende virkelig var hans
Næste; den, der i sin Tilgivelse virkelig hævede Skillevægen, og
ingen Forskjel vidste af, ikke at han selv var kaldet i den tidlige
Morgen og Fjenden ved den ellevte Time, ikke at han kun var
halvtredsindstyve Penninge skyldig, Fjenden de femhundrede.
Skulde jeg minde om, hvor sjelden endnu der er Den, der elskede
saaledes, at hans Øre, naar det gik Fjenden vel, ingen Misundel-
sens Hvidsken fornam, fordi hans Hjerte ikke kjendte Misundelse,
elskede saaledes, at »hans Øie ikke fortrød Tilgivelsen", naar
Lykken begunstigede hans Fjende; den, der elskede saaledes,
at han, naar det gik hans Fjende ilde, havde glemt, at det var
hans Fjende. Skulde vi advare mod det i Menneskenes Øine
mindre Skyldige, mod en vis snild Forstandighed, der listelig
veed at opdage Menneskenes Feil, og som vel ikke misbruger sin
Viden til at dømme, men som dog ved sin Nysgjerrighed ikke saa
meget krænker Næsten som sinker sig selv. Skulde vi formane
Enhver til at eftertragte hiin christelige Kjerlighed, fordi ethvert
Menneske selv dog saa ofte trænger til Tilgivelse. Skulde vi for-
mane ethvert Menneske at dømme sig selv og derover glemme at
dømme Andre; advare mod at dømme og fordømme, fordi dog
intet Menneske ganske kan gjennemskue et andet, fordi det dog
stundom hændte, at Himlens Vrede ikke fortærede den, over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
