Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
det tredie Bud, men den fjerde Udsending kom fra hans Sønner
og Døttre, at Huset var omstyrtet og havde begravet dem Alle.
,,Da stod Job op, og sønderrev sin Kappe, og klippede sit Hoved
og kastede sig paa Jorden og tilbad.« Hans Sorg brugte ikke
mange Ord, eller rettere han sagde end ikke et eneste, kun vidnede
hans Skikkelse om, at hans Hjerte var knust. Kunde Du ønske
det anderledes! Eller Den, der sætter sin Ære i ikke at kunne
sørge paa Sorgens Dag, havde han ikke havt sin Skam i, ei heller
at kunne glæde sig paa Glædens? Eller er Synet af en saadan
Uforanderlighed ikke ulysteligt og uvederqvægende, ja oprørende,
om det end er rystende, at see den ærværdige Olding, der nys sad
i Herrens Glæde med sit faderlige Aasyn, nu henkastet paa Jorden
med sønderreven Kappe og afklippet Haar! Da han nu saaledes
uden Fortvivlelse med menneskelig Følelse havde givet sig hen til
Sorgen, da var han hurtig til at dømme mellem Gud og sig, og
Dommens Ord ere disse: ,,Nøgen kom jeg af min Moders Liv,
nøgen skal jeg vende did tilbage«. Hermed var Striden afgjort, og
enhver Fordring, der vilde kræve Noget af Herren, hvad han ikke
vil give, eller begjerer at beholde Noget, som var det ikke givet,
var bragt til Taushed i hans Sjel. Da følger Bekjendelsen fra den
Mand, hvem ikke Sorgen alene havde kastet til Jorden, men
ogsaa Tilbedelsem ,,Herren gav, og Herren tog, Herrens Navn
være lovetl« —
Herren gav, Herren tog. Hvad der her først standser
Overveielsen er, at Job sagde: ,,Herren gav." Er dette Ord ikke
Anledningen selv uvedkommende; indeholder det ikke noget Andet
end hvad der laae i Begivenheden selv? Hvis en Mand i et Øie-
blik mistede Alt, hvad ham var kjært, og mistede det Kjæreste af
Alt, da skal Tabet maaskee overvælde ham saaledes, at han end
ikke trøster sig til at udsige det, om han dog i sit Inderste bliver
sig med Gud bevidst, at han tabte Alt. Eller han skal ikke lade
Tabet med fin knusende Vægt hvile paa hans Sjel, men han skal
ligesom fjerne det fra sig og iHjertets Bevægelse sige: Herren tog.
Og ogsaa dette er vel værd at prise og eftertragte, saaledes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
