Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
falde Herren til Fode i Taushed og i Ydmyghed, ogsaa en Saadan
frelste sin Sjel i Striden, om han end tabte al Glæde. Men Jobl
J det Øieblik da Herren tog Alt, sagde han ikke først: Herren tog,
men han sagde først: Herren gav. Ordet er kort, men betegner
fuldeligen i sin Korthed, hvad det skal betegne, at Jobs Sjel ikke
sammenknugedes i Sorgens stumme Underkastelse, men at hans
Hjerte først udvidede sig i Taknemmelighed, at Tabet af Mt først
gjorde ham taknemlig mod Herren, at han havde givet ham al
den Velsignelse, som han nu tog fra ham. Det gik ham ikke som
Joseph forudsiger, at det vil skee i de 7 magre Aar, at den Over-
flod, der var i de 7 frugtbare, skal være aldeles glemt. Hans Tak-
nemlighed var vel en anden end i hiin, nu allerede ligesom længst
forsvundne, Tid, da han modtog al god og al fuldkommen Gave
af Guds Haand med Taknemlighedz men dog var hans Taknem-
lighed oprigtig, som Forestillingen om Herrens Godhed var det, der
nu blev levende i hans Sjel. Nu mindedes han Alt, hvad Herren
havde givet, noget Enkelt maaskee endog med større Taknemlighed,
end da han modtog det; det var ikke blevet ham mindre skjønt,
fordi det var borttaget, heller ikke mere skjønt, men endnu skjønt
som fordum, skjønt, fordi Herren gav det, og hvad der nu kunde
synes ham skjønnere var ikke Gaden, men Guds Godhed. Han
mindedes den rige Velstand, hans Øie hvilede endnu engang paa
de frugtbare Græsgange, og fulgte de talrige Hjorder, han min-
dedes, hvilken Glæde det er at have syv Sønner og tre Døttre, nu
behøvedes der intet Offer uden Taknemlighedens for, at han havde
havt dem. Han mindedes dem, der maaskee endnu erindrede ham
med Taksigelse, de Mange, han havde underviist, ,,hvis trætte
Hænder han havde styrket, hvis bævende Knæet han havde op-
rei t." Han mindedes sin Herligheds Dage, da han var mægtig og
anseet i Folket, ,,da Ynglingen skjulte sig af Ærbødighed for ham,
da Oldingen reiste sig op og blev staaende." Han mindedes med
Taknemlighed, at hans Trin ikke bøiede af fra Retfærdighedens
Vei, at han havde reddet den Fattige, som klagede, og den Fader–
løse, som havde ingen Hjelper, og endnu i dette Øieblik var derfor
den ,,Forladtes Velsignelse over ham« som fordum. Herren gav;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
