Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Elendighed, det fik han aldrig at vide; det var ikke Herren, der
havde taget det, det var et Tilfælde Eller han forvissede sig om,
at det var Menneskenes Svig og Underfundighed, eller deres
aabenbare Vold, der havde frarevet ham det, som Sabæerne
havde nedhugget Jobs Hjorder og deres Vogtere. Da oprørtes
hans Sjel mod Menneskene, han meente, at lade Gud vederfares
Ret ved ikke at bebreide ham det. Han forstod heelt vel, hvorledes
det var skeet, og den nærmere Forklaring, han eiede, var, at disse
Mennesker havde gjort det, og den fjernere Forklaring var, at
Menneskene vare onde og deres Hjerter fordærvede. Han forstod,
at Menneskene ere hans Nærmeste til at skade ham, maaskee havde
han forstaaet det paa en lignende Maade, hvis de havde gavnet
ham; men at Herren, der boer fjernt i Himlen, skulde være
ham nærmere end det Menneske, der var ham nærmest, hvad
enten dette Menneske gjorde vel imod ham eller ilde, fra denne
Forestilling var hans Tanke saare fjernet. Eller han forstod
heelt vel, hvorledes det var gaaet til, og vidste at beskrive det
med Rædselens Veltalenhed. Thi hvorledes skulde han ikke
forstaae, at, naar Havet raser i sin Vildhed, naar det oprører
sig selv mod Himlen, at da Mennesker og deres skrøbelige Byg-
ninger henslynges som i en Leeg, at naar Stormen styrter sig
frem i sin Rasen, at da menneskeligt Foretagende kun er som
Barneværk, at naar Jorden skjælver i Elementernes Angest,
og naar Bjergene sukke, at da Mennesker og deres herlige Jdræt-
ter synke som et Jntet i Afgrunden. Og denne Forklaring var
ham tilstrækkelig, og fremfor Alt til at gjøre hans Sjel lige-
gyldig mod Altz thi sandt er det, at hvad der er bygget paa
Sand, det behøves der end ikke en Storm til at omstyrte, men
var det derfor ogsaa sandt, at et Menneske ikke kan bygge
og boe andetsteds og have sin Sjel frelst! Eller han forstod, at
han selv havde forskyldt det, at han ikke havde været kløgtigz
havde han i Tide betegnet rigtig, da var det ikke skeet. Og denne
Forklaring forklarede Alt, efter først at have forklaret, at han
havde forvansket sig selv og gjort det umuligt for sig at lære
Noget af Livet og fornemlig umuligt at lære Noget af Gud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>