Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
Dog hvo skulde blive færdig, hvis han vilde fortælle, hvad der
er skeet, og hvad der vel ofte nok vil gjentage sig i Livet? Skulde
han ikke snarere blive træt af at tale, end det sandselige Menneske
af at bedaare sig selv i tilsyneladende og skuffende og bedrageriske
Forklaringer? Lader os derfor vende os bort fra hvad der Jntet
er at lære af, Uden forsaavidt vi iforveien ikke vare ukjendte der-
med, at vi da maatte forsmaae denne Verdens Lærdom, og vende
os til ham, af hvem Sandheden er at lære, til Job, og til hans
fromme Ord: Herren tog. Job henførte Mt til Herren; han sinkede
ikke sin Sjel og udslukte ikke Aanden med Overveielse eller For-
klaringer, der dog kun føde og nære Tvivl, om Den, der hviler i
dem, end ikke mærker det. J samme Øieblik, som det var taget
fra ham, vidste han, at det var Herren, der havde taget det, og
derfor blev han i Tabeti Forstaaelse med Herren, bevarede i Tabet
Herrens Fortrolighed; han saae Herren og derfor saae han ikke
Fortvivlelsen. Eller seer Den alene Guds Haand, der seer, at han
giver, eller ikke ogsaa Den, der seer, at han tager? Eller seer
Den alene Gud, der seer ham vende sit Aasyn til sig, eller seer
Den ikke ogsaa Gud, der seer ham vende sig Ryggen, som Moses
bestandig jo kun saae Herrens Ryg? Men Den, der seer Gud,
han haver overvundet Verden, og derfor havde Job i sit fromme
Ord overvundet Verden, var i sit fromme Ord større og stærkere
og mægtigere end den ganske Verden, der her vel ikke vilde føre
ham i Fristelse, men overvinde ham ved sin Magt, bringe ham
til at synke ned for dens grændseløse Vælde. Hvor er dog Stor-
mens vilde Bulder saa svagt ja næsten barnagtigt, naar den
vil bringe et Menneske til at skjælve for sig, ved at rive Alt fra
ham, men han svarer den: det er ikke Dig, der gjør det, det er
Herren, der tager! Hvor er Voldsmandens Arm saa afmægtig,
den Snildes Kløgt saa elendig, hvor er al menneskelig Magt
kun næsten en Gjenstand for Medlidenhed, naar den vil styrte
den Svage i fortvivlet Underkastelse ved at frarive ham Alt, og
han da troende siger: det er ikke Dig, Du formaaer Intet, det
er Herren, der tager det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>