Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Herrens Navn være lovet! Mtsaa overvandt Job ikke
blot Verden, men han gjorde, hvad Paulus ønsker sin kæmpende
Menighed, han bestod, efterat have overvundet Alt (Eph. 6, 13).
Ak der var maaskee Den i Verden, der overvandt Alt, men faldt
i det Øieblik, han havde seiret. Herrens Navn være lovet! Altsaa
blev Herren den samme, og skulde han da ikke være priset som
altid? Eller havde Herren virkelig forandret sig? Eller blev Herren
ikke i Sandhed den Samme, som Job blev det? Herrens Navn
være lovet! Altsaa tog Herren ikke Alt, thi Lovprisningen fratog
han ham ikke, og Freden i Hjertet, Frimodigheden i Troen, af
hvilken den udgik, fratog han ham ikke, men Herrens Fortrolighed
var endnu hos ham som fordum, maaskee inderligere end fordum;
thi nu var der jo slet Jntet, der formaaede paa nogen Maade at
bortdrage hans Tanke fra den. Herren tog det Alt, da samlede
Job ligesom al sin Sorg og ,,kastede den paa Herren«, og da tog
han ogsaa den fra ham, og kun Lovprisningen blev tilbage, og
iden Hjertets uforkrænkelige Glæde. Thi vel er Jobs Huus et
Sørgehuus, dersom ellers noget Huus var det, men hvor dette Ord
lyder: Herrens Navn være lovet, har dog Glæden ogsaa sit Hjem;
og vel staaer Job for os med Sorgens udtrykte Billede i sit Aasyn
og i sin Skikkelse, men Den, der siger dette Ord, han giver dog
endnu Glæden Vidnesbyrd, som Job gjør det, om hans Vidnes-
byrd end ikke henvender sig til den Glade, men til den Bekymrede,
og taler endnu forstaaeligt til de Mange, der have Øren at høre
med. Thi den Bekymredes Øre er dannet paa en egen Maade,
og som den Elskendes Ore vel hører mange Røster, men egentlig
dog kun een, dens nemlig, som bliver elsket, saaledes hører den
Bekymredes Øre vel mange Stemmer, men de fare forbi og
trænge ikke ind i hans Hjerte. Som nemlig Tro og Haab uden
Kjerlighed dog kun er lydende Malm og klingende Bjelde, saa-
ledes er al den Glæde, der forkyndes i Verden, i hvilken Sorgen
ikke høres med, kun lydende Malm og klingende Bjelde, der
kildrer Øret, men er en Modbydelighed for Sjelen. Men denne
Trøstens Røst, denne Stemme, der skjælver i Smerte og dog
forkynder Glæden, den hører den Bekymredes Øre, den gjem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
