Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
bevaret og at bevare den. — Jo mere han tænkte derover,
desto mere ængstet blev han. Tilsidst turde han næsten ikke tænke
derpaa, thi det var som havde han allerede tabt den, og dog
turde han ikke lade det være; thi hvorledes skulde han da ikke
tabe den!
Hvad skulle vi dømme om en Saadan? Skulle vi sige, at
Sjelen er det eneste Sikkre, og medens Menneskene kunne tage
Alt, Sjelen lade de Een dog beholde. Eller skulle vi ikke prise
ham, at han opdagede Faren, at denne var en anden end man
almindeligen meente, og at han var ængstet for at bevare sin
Sjel. Overveielsen var imidlertid for urolig, derfor vilde det
ikke lykkes ham at forstaae Tanken. Thi som der kun er eet Mid-
del til at bevare den, saa er dette Middel allerede nødvendigt
for at forstaae, at den skal bevares, og hvis dette ikke var saa-
ledes, var Midlet ikke det eneste. Dette Middel er Taalmodig-
hed. Et Menneske vinder ikke først sin Sjel, og haver nu Taal-
modighed behov for at bevare den; men han vinder den ikke
anderledes end ved at bevare den, og derfor er Taalmodighed
det Første og Taalmodighed det Sidste, netop fordi Taalmo-
dighed er ligesaa meget handlende som lidende og ligesaa meget
lidende som handlende. Sagen er og ikke saaledes forfærdelig,
som Angesten meente det, men derimod alvorlig og i dybeste
Forstand alvorlig, som Taalmodigheden forstaaer det.
At bevare sin Sjel i Taalmodighed.
At bevare sin Sjel i Taalmodighed o: ved Taalmo-
dighed at forvisse sig om, hvad det er, man har at bevare; thi
hvis et Menneske ikke her tager Taalmodigheden til Hjælp,
da vil han maaskee komme i al sin Anstrængelse og med al sin
Flid til at bevare noget Andet, og derved at have tabt sin Sjel.
Jkke blot Den tabte jo sin Sjel, hvem Timeligheden og verds-
lig Begjering fortryllede, men ogsaa Den, der vel bevæget i
sjelelig Bekymring dog kun krafteligen dannede en Skuffelse;
ikke blot Den tabte jo sin Sjel, der gav den hen at elske Verden
og til at tjene den alene, men ogsaa Den, der vel saae sig i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
